Umiddelbart vil man måske tro, at flyruter såsom London til Paris eller New York til Washington er nogle af de aller travleste i verden, men en undersøgelse foretaget af Routes Online viser, at det slet ikke er ruterne mellem nogle af de mest velkendte byer for os europæere, der er mest berejst.
De to ruter er faktisk ikke engang så travle, at de kan komme på listen over de 20 mest travle flyruter i verden.
I stedet er det de to sydkoreanske lufthavne Jeju International og Seoul Gimpo International, som alene i juli måned transporterede mere end 1,28 millioner passagerer mellem sig.
Det gør flyruten til den mest travle i verden. Faktisk så travl, at den næsten transporterer dobbelt så mange passagerer som 2. pladsen på listen, der er mellem New Chitose Lufthavn og Tokyo International i Japan. Her blev 688.394 passagerer fløjet frem eller tilbage i løbet af juli måned.
Fy for en fangst: Mand snuppet med et kilo guld i endetarmen
Det er dog ikke lige til at være verdens travleste flyrute. For at kunne leve op til den store efterspørgsel, flyver flyene fra Seoul Gimpo International mod Jeju International næsten lige så hyppigt som togene på Hovedbanegården.
Ifølge The Telegraph letter flyene nemlig med mellem blot 5-15 minutters mellemrum.
I det hele taget har de asiatiske lande de mest travle flyruter. Faktisk er det kun to af ruterne på Routes Onlines top 20, som ikke ligger i Asien. Du kan se hele listen samt passagertallet herunder:
Asiens Hawaii
Der er dog en god årsag til, hvorfor Jeju International er så velbesøgt en lufthavn. Jeju er hovedstaden på Sydkoreas største ø, Jejudo, som er en slags asiatisk svar på Hawaii med lækre lavastrande, grotter, vandfald og vulkaner.
Et hurtig kig på Instagram viser da også, hvor tiltagende øen ser ud som feriedestination. Se billeder herunder: