Annonce:
Annonce:

Overraskende regel koster Uber-passager bøde

En Uber-kunde fik i weekenden en bøde for noget, som, de fleste måske ikke ved, er ulovligt

Det kan blive dyrt at slæbe sin halvtomme øl fra byturen med ind i en Uber-bil, selv om den synes mere 'privat' end en taxa. Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Det kan blive dyrt at slæbe sin halvtomme øl fra byturen med ind i en Uber-bil, selv om den synes mere 'privat' end en taxa. Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ferie

Vi ved alle sammen godt, at det er ulovligt at køre bil, mens man er påvirket af alkohol. Men det er nok de færreste, der ved, at det også er ulovligt at indtage selv den mindste slurk alkohol, når man får et lift af en Uber-chauffør.

Så sent som i weekenden fik en australsk Uber-kunde et overraskende rap over fingrene og kan se frem til at betale 200 australske dollar (1000 danske kroner), fordi han blev opdaget i at drikke alkohol på bagsædet af en Uber.

Det skriver News.com.au.

Uber vil tilbage til Danmark efter sejr i London

Den amerikanske kørselstjeneste trak sig ud af Danmark i foråret 2017 efter store protester mod selskabet, men mange danskere benytter stadigvæk tjenesten, når de er på ferie i udlandet.

Annonce:

Og der er især mange, der bruger det, når de har været en festlig tur i byen og ikke orker at gå hjem til hotellet. Men det kan altså blive en dyr affære, hvis den sidste slurk øl ikke skal gå til spilde, og man tager den med i bilen, for ifølge Ubers regelsæt står der, at man ikke engang må være i besiddelse af en åben flaske, dåse eller lignende, hvis der er alkohol i.

Ny lov på vej i lufthavne: Fulde passagerer risikerer 'kæmpe bøder'

Du må heller ikke flirte med chaufføren
Hvor stor bødestraffen er for at drikke i en Uber, kommer an på, hvad den lokale lovgivning i landet, man befinder sig i, takserer dét at drikke på gaden.

Det betyder, at den australske mand, der kommer fra det vestlige del af Australien, kan prise sig lykkelig for, at han ikke kørte rundt på Australiens østkyst, da lovbrydere i de områder kan få bøder på helt op til 1100 australske dollars (cirka 5200 danske kroner).

Indtagelsen af alkohol på offentlige steder er ulovligt i mange byer, hvor Uber opererer - og også i Rusland, hvor mange turister i øjeblikket befinder sig i forbindelse med VM i fodbold.

Annonce:

Alkoholforbuddet er dog ikke det eneste, passagerer skal være påpasselige med, når de sætter sig ind i en Uber-bil. Ifølge regelsættet er der nemlig flere ting, som, man måske ikke lige var klar over, er ulovlige.

Man må f.eks. ikke lade sine børn køre alene, og man må heller ikke røre eller flirte med chaufføren. Derudover må man ikke stille chaufføren 'alt for personlige spørgsmål', og man må ikke have sex med chaufføren, selv om han/hun også gerne vil.

Hvis kunder bryder reglerne, risikerer de - udover en eventuel bøde - at få deres Uber-konto lukket.

Bøde uanset promille
Det er dog ikke kun i Uber-biler, at man skal passe på med at være i besiddelse af åbne beholdere med alkohol i.

I mange lande og byer, hvor indtagelsen af alkohol i offentligheden er ulovlig, er det nemlig ulovligt at drikke alkohol i biler, selvom man ikke sidder i førersædet.

Annonce:

Det betyder f.eks., at du skal lade den halvtomme øl blive på diskoteket eller i baren, selvom du får et lift hjem i en privatbil eller tager en taxa hjem til hotellet på den kroatiske ferieø Hvar, hvor det er ulovligt at drikke på gaden.

Og i USA skal man endda være ekstra påpasselig som chauffør, hvis passageren er i besiddelse af alkoholiske drikkevarer, for i hele 43 amerikanske stater, risikerer chaufføren også en bøde, hvis alkoholen bliver opdaget.

'Selv hvis kun passageren er i besiddelse af en åben beholder med alkohol, kan både chaufføren samt passageren risikere at blive kendt skyldige i en lovovertrædelse. Koncentrationen af alkohol i blodet (promillen, red.) er irrelevant i alle tilfælde', skriver den amerikanske hjemmeside 'Find Law'.

Endnu et lavprisflyselskab har fået nok af stangstive rejsende

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: