Normalt vil man gerne smide fødderne op og slappe fuldstændig af, når man drager afsted på ferie, men hvis du planlægger en rejse til Boston i USA i den amerikanske delstat Massachusetts og ikke har brug for alt for meget hvile, så burde du måske overveje at overnatte på Hotel Commonwealth.
Det amerikanske luksushotel er nemlig begyndt at tilbyde såkaldte 'Fit to be Square'-pakker til 399 dollars (cirka 2500 kroner), der giver hotelgæster rabat, hvis de kan bevise, at de har været ude at gå.
Og jo længere gåturen er, des større bliver rabatten på opholdet.
Det skriver Daily Mail.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Her er de klammeste steder på hotelværelset
Så meget rabat får man
Luksushotellet ligger placeret i Kenmore Square i Boston nær Fenway Park, som er hjemmebane for det amerikanske baseballhold Boston Red Rox.
Hotelpersonalet uddeler ifølge det britiske medie såkaldte 'Fitbit'-skridttællere ved ankomst, som dermed overvåger, hvor mange skridt hotelgæsten har taget under opholdet, og når personen så tjekker ud, beregner personalet, hvor meget rabat han/hun har ret til.
Hvis man går de anbefalede 10.000 skridt om dagen, får man ifølge hotellets hjemmeside ti procent i rabat på regningen. 15.000 skridt vil give 15 procent i rabat og 20.000 skridt vil give en maksimal rabat på 20 procent.
Du kan se en række billeder af hotellet og værelserne herunder:
Overvurderede seværdigheder: Den lille Havfrue er spild af tid