Par dyrkede sex på fly og blev opdaget: Så gjorde piloten dette

Rejsende på et Norwegian fly fra Paris fik sig noget af en overraskelse på vej til Stockholm

Ifølge Medical Daily har fem procent af den amerikanske befolkning dyrket sex på et fly (Arkivfoto: Colourbox)
Ifølge Medical Daily har fem procent af den amerikanske befolkning dyrket sex på et fly (Arkivfoto: Colourbox)

Man siger, at Paris er kærlighedens by, og et kærestepar havde muligvis fået lidt for mange amoriner med ombord på flyet. Det tog personalet dog i stiv arm. Det skriver The Local.

Rejsende på et Norwegian-fly på vej fra Paris til Stockholm begyndte at grine, da piloten på flyet pludselig havde en 'helt speciel besked' til to passagerer. Det var et par, som var blevet fanget i at have hygget sig ude på flyets toilet, og dermed kunne kalde sig medlemmer af 'Mile High Club'.

Se også: Kvinde støjede for meget under sex i fly

Piloten tog det tilsyneladende med et smil.

- Han sagde noget i retning af: 'Vi vil gerne ønske glædelig reproduktion til det par, som vovede sig ud på toilettet tidligere', fortæller en svensk passager til The Local.

- Folk rundt omkring på flyet begyndte at juble og grine, og der var meget sladder om, hvem det kunne være, fortæller passageren videre.

Se også: Kendispar knaldede på første klasse

Det sjove optrin fandt sted på fly D4313, som fløj til Stockholm mandag klokken 21:15. Piloten gav beskeden, da flyet var landet i Sverige.

Hvem parret er, forbliver uvist indtil videre. Det vides heller ikke, hvordan personalet opdagede, at parret havde sex på toilettet.

80 kommentarer
Vis kommentarer