Par sagsøger luksushotel: Ansat misbrugte sovende brud natten før bryllup

Det 32-årige offer lider angiveligt af PTSD som følge af overgrebet, der skete natten til hendes bryllup i ferieparadiset Bahamas

Jeffrey Pascarella og Ashley Reids drømmebryllup udviklede sig til et mareridt. Privatfoto
Jeffrey Pascarella og Ashley Reids drømmebryllup udviklede sig til et mareridt. Privatfoto

Et amerikansk pars drømmebryllup i ferieparadiset Bahamas udviklede sig til et sandt mareridt, da den kommende brud blev misbrugt af en af hotellets ansatte, mens hun sov.

Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt New York Post.

Ifølge mediet havde parret inviteret 70 af deres nærmeste til luksushotellet Sandals Resorts tilbage i april 2016, men natten før brylluppet sneg parrets tildelte hotel-butler sig angiveligt ind på parrets hotelværelse, hvor han valgte at udføre et seksuelt overgreb på den 32-årige brud, mens hendes forlovede befandt sig på badeværelset.

- Der var et eller andet, som fik mig til at vågne. Jeg kunne mærke, der var noget galt, siger Ashley Reid til det amerikanske medie og fortsætter:

- Da jeg langsomt vågnede op, opdagede jeg, at hans hænder var nede i mine bukser, så jeg hoppede ud af sengen. Jeg skreg, alt jeg kunne, og han løb ud af værelset. Jeg var fuldstændig desorienteret og kunne ikke forstå, hvad der lige var sket. Jeg var i chok, fortsætter hun.

Se også: Ferieparadis indfører udgangsforbud for turister

Fyret, men ringede dagen efter
Ifølge Ashley Reid styrtede hendes kommende mand, Jeffrey Pascarella, ud af badeværelset, da han hørte hendes skrig, hvorefter parret kontaktede politiet.

Hotellet understregede efterfølgende over for parret, at de havde fyret butleren samt taget hans arbejdstelefon med telefonnumrene til hotellets gæster.

Derfor blev Ashley Reid vældig chokeret, da hendes telefon ringede dagen efter overfaldet, og det viste sig at være den pågældende butler, som gerne ville vide, hvad parret ville have at spise til morgenmad.

På trods af hændelsen valgte parret dog at fuldføre brylluppet.

- Vi havde omkring 70 gæster og ville ikke skuffe dem, men det var surrealistisk. Jeg har drømt om mit bryllup hele livet, og det var bestemt ikke sådan her, det skulle være gået, siger Ashley Reid til New York Post. 

En uge efter overgrebet erkendte butleren sig skyldig i uanstændig opførelse, selvom hotellet - ifølge parret - havde forsøgt at overtale dem til at droppe sagen.

- Igennem hele processen var personalet meget afvisende. De ville ikke have, vi ringede til politiet, og jeg tror, de gjorde alt, hvad de kunne, for at sagen ikke skulle eskalere, siger Jeffrey Pascarella.

Foto: David Johansson Ferie - 27. aug. 2018 - kl. 09:59 Danske turister advares om ferieparadis: Ligene hober sig op

Sagsøger for gigant-beløb
Hotellet har efterfølgende tilbudt parret at refundere de 15.000 dollars (knap 100.000 kroner), som parret betalte for brylluppet, men det har parret afvist.

I stedet har de nu sagsøgt hotellet for intet mindre end 30 millioner dollars, hvilket svarer til knap 200 millioner danske kroner.

- Jeg er blevet diagnosticeret med PTSD (posttraumatisk stress, red.). Det har været et følelsesmæssigt mareridt, siger Ashley Reid og fortsætter:

- Jeg er gået til psykolog, lige siden det skete, og jeg prøver bare at blive normal igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Se også: Bizar afstraffelse i ferieparadis: Ti mænd bundet nøgne fast til lygtepæle

Det siger resortet
Parrets advokat, John Nicholas Iannuzzi, siger, at hotellets tilbudte kompensation er en 'almisse', og at beløbet på ingen måde er i nærheden af at kunne kompensere for hændelsen.

- Det her er noget, de vil mindes resten af livet. Det var deres bryllup, og der er altså ikke blot tale om et par glas, som blev knust, men tværtimod en meget traumatisk oplevelse, siger advokaten til New York Post.

Det amerikanske medie har desuden været i kontakt med Sandals Resort, som i en skriftlig udtalelse afviser, at de forsøgte at få parret til at undlade at kontakte politiet:

- Der er ikke noget, som er vigtigere end vores gæster sikkerhed, og vi tager påstande om overgreb meget alvorligt.

- Vi har arbejdet i årtier for at skabe et sikkert miljø på vores hoteller, og vores indsats inkluderer blandt andet, at vi samarbejder med diverse myndigheder for at sikre, at vi er blandt de sikreste resorter i Caribien.

Se også: Turister i fare: Populær ferieby lukker strandene tidligt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen