Par smidt af krydstogtskib: Indrømmer meget højlydt sex

Et tysk par havde så højlydt sex, at de blev smidt af krydstogt i Caribien og efterfølgende selv måtte betale rejsen hjem

Tui Cruises bliver nu sagsøgt af et tysk par, fordi parret blev smidt af et krydstogt med selskabet i Caribien. Angiveligt fordi parret havde meget højlydt sex. Foto: Stig Alenäs /Colourbox
Tui Cruises bliver nu sagsøgt af et tysk par, fordi parret blev smidt af et krydstogt med selskabet i Caribien. Angiveligt fordi parret havde meget højlydt sex. Foto: Stig Alenäs /Colourbox

Et krydstogt startede passioneret, men endte brat for et tysk par.

Parret larmede angiveligt så meget, da de havde sex i deres kahyt den første aften, at personalet følte sig nødsaget til at smide dem af skibet. Det skriver det tyske medie Reise Reporter.

Kvinden og manden, som af Reise Reporter bliver kaldt Renate F. og Volker, måtte forlade krydstogtskibet Mein Schiff 5 i Barbados, da personalet bad dem om det - årsagen var, at de havde haft højlydt sex og efterfølgende et højlydt skænderi.

Se også: Venedig bandlyser krydstogtsskibe Se videoen: Hundredvis af passagerer protesterer mod krydstogtskibet. De vil have deres penge tilbage. Video: Privat Ferie - 9. okt. 2019 - kl. 19:15 Rasende passagerer klar til at begå mytteri på krydstogtskib

Krydstogtskibet efterlod parret på Bahamas, hvor de selv måtte arrangere og betale rejsen hjem.

Parret vil dog ikke acceptere den beslutning og har derfor valgt at sagsøge Tui Cruises, som ejer skibet. I et brev til Tui Cruises, skriver Renate F. sin version af hændelsen.

1. april kom parret ombord på skibet, som lå til anker på Bahamas. Renate F. beskriver selv, at parret havde været 'lidenskabelige' i kahytten, mens de havde glemt at lukke døren ud til balkonen. Renate indrømmer, at parret var højlydte, og at de efter lagengymnastikken var kommet op at skændes. Ifølge Renate F. var det et højlydt skænderi, men der var ikke tale om vold eller beskadigelse af kahytten.

Lidt efter bankede det på døren. Det var en hotelmanager og en sikkerhedsvagt, som fortalte, at parret skulle forlade skibet. Ifølge Renate F. blev der sagt, at det var kaptajnens beslutning.

Se også: Ombord på verdens bedste krydstogtskib

Dyr hjemrejse
Parret blev smidt af skibet klokken 1 om natten, og de sagsøger nu Tui Cruises for at have efterladt dem hjælpeløse og ikke draget omsorg for dem.

Alene krydstogtet rundt i Caribien kostede omkring 43.000 kroner, hvilket parret kun oplevede nogle få timer af. I tillæg måtte de selv arrangere rejsen hjem til Frankfurt samt bo tre dage på hotel på Bahamas. Et beløb der ifølge Renate F. løb op i omkring 25.700 kroner.

Tui: For sikkerhedens skyld
Reise Reporter har været i kontakt med Tui, som svarer, at det var på grund af gæsternes sikkerhed, at parret blev smidt af skibet.

Se også: Ældre ægtepar brugte krydstogter til at smugle narko

- Vi kender til sagen. Vores gæsters sikkerhed er vores topprioritet. På grund af en sikkerhedsrelateret hændelse gjorde vi brug af vores husregler og bad gæsterne om at forlade skibet. Det blev gjort for at beskytte gæsterne selv og andre passagerer. Vi har allerede været i kontakt med Renate F., hvor vi har forklaret vores syn på sagen. Vær venlig at forstå, at vi ikke kan kommentere på private detaljer om vores gæster, skriver Tui Cruises til Reise Reporter.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere