Pas på: Denne nye ferie-fidus snyder jer for tusindvis af kroner

Svindlere bruger et nyt trick, hvor intetanende rejsende franarres deres penge for en falsk, billig billet

Når et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det også ofte præcis dét. Foto: Ritzau Scanpix
Når et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det også ofte præcis dét. Foto: Ritzau Scanpix

De har fundet dine personlige oplysninger på et andet rejsesite, og så ringer de for at tilbyde billige billetter - som aldrig eksisterer.

Denne ferie-fidus advares der nu kraftigt mod i Storbritannien.

Her har Action Fraud, som er landets nationale center for bedrageri og cyber-crime, fået en lang række anmeldelser om opkald for disse svindlere.

Ifølge centeret er 110 personer indtil videre blevet franarret over 98.000 pund, hvilket svarer til over 830.000 kroner.

- Vi ser ferie- og flyrelateret bedrageri under spidsbelastninger gennem hele året, men denne type svindel er anderledes, udtaler Pauline Smith, leder af Action Fraud.

- Ved at kontakte folk, der for nylig har søgt efter rejser online, kan svindlerne vinde ofrenes tillid meget hurtigere.

Ferie - 20. nov. 2018 - kl. 11:31 Video afslører ny svindelmetode: Sådan bliver turister røvet i Spanien

Har søgt på billige billetter
Action Fraud skriver i en pressemeddelelse, at bagmændene bruger en ny metode, hvor de tilsyneladende har fået skaffet personlige oplysninger på personer, der har været inde og tjekke billige billetter på nettet.

Derefter ringer de deres ofre op og tilbyder dem et endnu bedre tilbud.

Modtagerne afgiver derefter deres betalingsoplysninger og modtager herefter en mail med en bookingbekræftelse.

Problemet er bare, at når de efterfølgende tjekker deres billet med flyselskabet eller rejsebureauet, så eksisterer billetten ikke.

Det har været et kæmpe arbejde at få samlet beviser nok til at kunne vinde sagen over banken. Foto: Olivia Loftlund Tech Ilse og Otto blev narret på kendt feriemål: Nordea vender bare ryggen til

Ofrene for denne svindel har derefter forsøgt at kontakte svindlerne, men uden held.

Leder du efter billige billetter på nettet, så kig efter e-mærket.

E-mærket er det danske certificeringsmærke for webbutikker, og det garanterer, at butikken opfylder en række krav.

Ifølge Forbrug.dk er det aldrig sikkert at give sine betalingsoplysninger over telefonen, men skulle det gå galt, så er din bank forpligtet til at tilbageføre pengene til din konto, hvis der er tale om en uautoriseret betaling.

Se også: Ny undersøgelse afslører ekstremt snyd på TripAdvisor

Se også: Sådan undgår du at blive flået af svindlere på ferien

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere