Passager opdagede punkteret dæk på fly lige inden afgang

Et kinesisk flys passagerer måtte skræmte forlade flyvemaskinen efter boarding, fordi en kvik passager havde opdaget et punkteret dæk

Et kinesisk fly var allerede begyndt at boarde, da en kvik passager opdagede et helt fladt dæk. (Foto: Flickr/Jon Rawlinson)
Et kinesisk fly var allerede begyndt at boarde, da en kvik passager opdagede et helt fladt dæk. (Foto: Flickr/Jon Rawlinson)

Skræmte passagerer blev i mandags evakueret fra et Beijing Capital Airlines-fly ved Kunming Changshui International Airport, skriver britiske Daily Mail.

En kvik passager opdagede nemlig et punkteret dæk, inden flyet nåede at lette.

Se også: Terror påvirker danskernes ferievaner

Passagererne var allerede begyndt at boarde, da en mand reagerede på det helt flade dæk. Han informerede med det samme flypersonalet om situationen, og flyet blev hurtigt evakueret.

Flyet blev tre timer forsinket, mens dækket blev skiftet, og flyet gennemgik en ny sikkerhedsinspektion.

Skræmte og sure passagerer
Evakueringen var meget skræmmende for flyets passagerer, og flere klagede på de sociale medier. En kvindelig passager viste mistillid til flyselskabet, da hun lavede et post på det kinesiske sociale medie Weibo.

Se også: Flyveture tricker vrede – her er forklaringen

– Jeg ved ikke, om jeg bør være glad eller ked af det. Flyselskabet fik os til at gennemgå flere omgange af security, og så er flyet i den tilstand. Livet er så skrøbeligt, skrev hun.

Flyselskabet har reageret på klagerne på de sociale medier ved at poste en undskyldning på selskabets Weibo-konto.

– Under boarding i Kunming fandt ingeniører skader på det inderste venstre dæk på Capital Airlines-flyet B6869/JD 5158 fra Kunming til Hangzhou. De informerede de nødvendige parter og skiftede dækket. Som en del af de normalle sikkerhedsprocedurer blev passagererne bedt om at forlade flyet, så flyet igen kunne gennemgå sikkerhedstjek, skriver selskabet.

Se også: Snart kan du rejse uden pas

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere