Passager sviner Ryanair: - Her smadrer de min kuffert

Kvinden sad i flyet og kunne se bagagefolkene kaste med hendes og andres kufferter

Hvordan ville du reagere, hvis du kunne se dette syn fra dit sæde i flyet? Video: AP/Newsflare

Forestil dig, at du sidder på din plads i flyet efter landing. Ud af vinduet kan du se bagagefolkene kaste skødesløst med kufferter, og en af dem er din.

Den situation var engelske Elizabeth Evans ude for torsdag morgen, da hun landede i Manchester lufthavn efter en ferie i Malaga, skriver Manchester Evening News.

Mens hun ventede på at få lov til at forlade Ryanair-flyet, kunne hun se hvordan bagagefolkene kastede kufferter med så meget kraft, at de gled ud af bagagevognen og faldt videre ned på jorden.

Først efter fem kufferter var røget på jorden, herunder Elizabeth Evans', reagerede de to bagagefolk og samlede kufferterne op.

- Jeg er meget vred og chokeret. Det var en ny kuffert. Den er nu bulet, og det beskyttende lag er blevet revet af den, siger den forurettede 28-årige passager, som filmede hændelsen og delte den på sociale medier, hvor mange udtrykker utilfreds med den måde bagagen bliver håndteret på.

- Vi er skuffede over de optagelser, der cirkulerer på sociale medier, og vi undskylder for dette individs opførsel, udtaler en talsperson for firmaet Swissport, der håndterer bagage for Ryanair.

- Vi kan bekræfte, at vi efterforsker det og vil tage nødvendige skridt for at sikre os, at det ikke sker igen.

En næsten identisk udmelding lyder fra både Manchester Airport og Ryanair.

- Vi er skuffede over at se denne uacceptable håndtering af kufferter af en Swissport-ansat, og har taget det op med dem direkte, lyder det fra lufthavnens talsperson.

- Vi har bedt vores bagageforvalter, Swissport, om at tage de nødvendige skridt for at sikre, at det ikke sker igen, siger Ryanair-talspersonen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skødesløs håndtering af bagage er et problem i mange lufthavne verden over. Her ses et eksempel fra en russisk lufthavn.

Ferie - 11. aug. 2014 - kl. 15:04 Chokerende bagagehåndtering fanget på video

Her bliver en bagagemand i Peruvianske Pucallpa Airport filmet med fingrene nede i folks kufferter. Privatoptagelse

Ferie - 30. okt. 2015 - kl. 18:46 Passagerer afslører: Bagagefolk gennemroder kufferter

Har du nogensinde undret dig over hvad der sker med din kuffert efter check in? Så kan du få svaret her. Video: Schiphol Airport

168 kommentarer
Vis kommentarer