Passager ville storme cockpit: Slog stewardesse og seks politimænd ned

En ung mand angreb en stewardesse og skadede seks politimænd, efter han havde forsøgt at storme cockpit

Matthew Dingley er i politiets varetægt, efter han gik amok på et fly mellem Washington, D.C., og Newark. Foto: Port Authority Police Department
Matthew Dingley er i politiets varetægt, efter han gik amok på et fly mellem Washington, D.C., og Newark. Foto: Port Authority Police Department

En sindsforvirret passager ombord på et fly fra Washington, D.C., til Newark forsøgte at storme cockpittets dør og angreb flypersonalet, som prøvede at stoppe ham.

Flyet skulle til at lande i New Jersey 9. januar, da den 28-årige Matthew Dingleys opførsel ifølge politiet begyndte at gøre alle ombord nervøse. Det skriver NBC.

Angiveligt rejste Matthew Dingley sig fra sit sæde og løb lige mod cockpittet.

- Den her fyr var i fuld sprint mod cockpittet. Han rammer det og begynder at slå på døren, siger Mike Egbert, som sad på anden række på flyet, til NBC.

Det var på et Etihad-fly Fra Abu Dhabi til Manchester, at en ung, beruset kvinde gik amok. Foto: Colourbox Ferie - 8. jan. 2020 - kl. 15:58 20-årig kvinde amok på fly: Ingen ville have sex

Ifølge Mike Egbert kom en stewardesse kort efter til for at stoppe ham. Her begyndte Dingley at angribe den meget mindre kvinde og slå hende uophørligt.

- En svag kvinde, petit, og den her fyr slog hende, siger Mike Egbert, som sammen med andre passagerer blandede sig og hjalp stewardessen.

Da flyet landede, angreb Matthew Dingley politiet, som var kommet til for at anholde ham. En af betjentene faldt ned fra flytrappen og brækkede fire ribben.

- Han løftede en politimand og kastede ham, så han landede på ryggen. Hvis han rent faktisk kom ind i det cockpit, hvem ved så, hvad der kunne være sket, siger Mike Egbert.

Seks betjente kom til skade under anholdelsen, men ikke alvorligt. Stewardessen kom også til skade, men er blevet udskrevet fra hospitalet.

Matthew Dingley er blevet sigtet for overfald og for at modsætte sig anholdelse. Han er tidligere blevet anholdt for at flygte i bil fra politiet samt for spirituskørsel.

Ferie - 13. apr. 2019 - kl. 14:49 Går amok: Viser røv og twerker foran alle passagerer

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere