Passagerer i panik: Her vælter fly bagover

Passagererne på et Ukraine International Airlines-fly fik sig en voldsom gyngetur, da flyet tippede baglæns ved gaten

Se videoen her. (Video: AeroChapter)

Når flyet lander og kører mod gaten, har man som passager kun fokus på én ting – at komme ud af metalmonsteret.

Det sidste, man forventer, er nok at sidde fast i et fly, der vender næsetippen mod nattehimlen.

Men det var lige præcis, hvad passagererne på et Ukraine International Airlines-fly oplevede, da de nåede frem til gaten ved Tel Avivs Ben Gurion International Airport i Israel.

Det viser videoen, som hjemmesiden AeroChapter lagde på sin Facebook-side den 16. maj. Det skriver Daily Mail.

Læssede forenden af
Flyselskabet og lufthavnens sikkerhedsudvalg har igangsat en undersøgelse af hændelsen, men vippeturen menes at være resultatet af en fejlagtig aflæsning af kufferterne.

Flyet blev nemlig aflæsset fra forenden, og flyets snude blev derfor sendt i vejret, alt imens passagererne begyndte at forlade det.

Se også: Piloter afslører sandheder om flysikkerhed  

Kvæstede flydøren
Mens hverken personale eller passagerer kom noget til under hændelsen, led flyet alvorlig skade. Den forreste venstre dør, var allerede åbnet, da flyet begyndte at vippe, og det blev derfor fanget i gaten.

Det forhindrede flyet i at vippe længere, men gjorde også stor skade på døren, hvilket skabte store forsinkelser for den næste tur.

Flyet skulle nemlig have fløjet tilbage til Kiev med det samme med nye passagerer. Men flyselskabet blev i stedet nødt til at flyve et erstatningsfly til lufthavnen i Tel Aviv for at hente de ventende flypassagerer. Flyet tilbage til Kiev blev derfor forsinket med hele 19 timer og 15 minutter.

Denne hændelse er dog langt fra det mest skræmmende, der foregår inden for luftfarten - se her, hvilke hemmeligheder, piloterne aldrig afslører for deres passagerer.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere