Passagerer mangler at indkræve millioner for flyforsinkelser

Danske flypassager går glip af store erstatninger for flyforsinkelser, fordi de ikke ved, at de har ret til kompensation hele tre år tilbage i tiden

Forsinkede december-rejsende havde sidste år ret til 51 millioner i kompensation. Foto:/ritzau/Peter Hove Olesen
Forsinkede december-rejsende havde sidste år ret til 51 millioner i kompensation. Foto:/ritzau/Peter Hove Olesen

Bladene er faldet af træerne, og vinden bider sig allerede godt fast i kinderne. Og inden vi ser os om, er vi i december måned, hvor julestressen for alvor sætter ind.

Mange danskerne benytter de kolde vintermåneder til at komme afsted sydpå under varmere himmelstrøg, men selvom man er en af de heldige, der kan flygte fra kulden herhjemme, kan man ikke undgå juletravlheden helt.

Travlheden gør sig nemlig også gældende i de danske lufthavne, hvor cirka 21.000 passagerer i december måned sidste år blev ofre for flyforsinkelser. Det betyder, at de forsinkede december-rejsende havde ret til hele 51 millioner danske kroner i kompensation.

Det viser tal fra kompensations-selskabet AirHelp.

Problemet er bare - ifølge AirHelp -, at mange danskere slet ikke ved eller kan overskue den til tider uoverskuelige opgave, det er at undersøge, om man har ret til kompensation.

De 21.000 forsinkede passagerer i december 2016 kan nemlig have langt mere end 51 millioner til gode hos flyselskaberne. Da EU loven nemlig beskytter forsinkede flypassagerer, og giver dem ret til kompensation 3 år tilbage i tiden.

Se også: Dansk par glemte hjemrejsen: Vil have erstatning af rejsebureauet

Sådan er dine rettigheder
AirHelp forventer, at der i december måned i år vil komme ligeså mange forsinkelser som sidste år, og derfor kan det måske godt betale sig at undersøge, om man har ret til erstatning, hvis ens fly bliver forsinket.

Ifølge AirHelp har en forsinket flypassager ret til op til 600 euro i kompensation, hvis:

- flyet er forsinket mere end 3 timer

- flyet bliver aflyst mindre end 14 dage før afgang

- hvis passageren bliver nægtet boarding

Dog med forbehold for ekstraordinære omstændigheder som dårlige vejrforhold og strejke, der ikke udløser erstatning.

Se også: Er flyet aflyst eller forsinket? Så meget kan du få i erstatning

Her er du berettiget til erstatning for flyforsinkelse

Ifølge EU-lov EC 261 er man som flypassager berettiget til kompensation for flyforsinkelser, når følgende gælder:

* Din afrejse skal være foretaget senest for tre år siden.

* Du skal minimum være tre timer forsinket.

* Du har ret til erstatning, hvis forsinkelsen skyldes, at flypersonalet er blevet syg - men ikke hvis forsinkelsen skyldes, en passager er blevet syg, og flyet derfor må lande.

* Flyselskaberne kan påberåbe sig force majeure ved for eksempel vejrforhold, askesky, terrorhandlinger, som gør, du ikke er berettiget til erstatning.

* Det beløb, man har krav på i kompensation, beror på tre faktorer: Rejsens afstand, hvorvidt ens flyrejse er inden for EU eller ej samt forsinkelsens længde.

* Det er EU-loven, der gælder, så når du flyver fra Europa, er det ligegyldigt, om du flyver med et europæisk eller eksempelvist amerikansk flyselskab - og det gælder også for Norge og Schweiz.

- Hvis du derimod flyver til europæiske lande, så er det en fordel at flyve med et europæisk flyselskab. Du kan for eksempel have købt billetten med det hollandske KLM, men det er amerikanske United Airlines, der er carrier på den pågældende flyvning. I det tilfælde er det det flyselskab, du faktisk flyver med, der gælder, uanset hvem du har købt billetten igennem. Så du bør som forbruger tænke på, hvis du kan vælge mellem et europæisk og amerikansk flyselskab, så vælg det europæiske for at være dækket.

* Efter to timers forsinkelse har man ikke ret til kompensation, men man har ret til forplejning, mad og drikke - tit i form af en kupon. Det er bare at spørge flyselskabets personale i lufthavnen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen