Passagerer så flammer: Motor gik ud midt under flyvning

Alle passagerfly er designet til at kunne flyve sikkert videre trods tabet af en motor

Der lød et 'bang' og opstod flammer og gnister, da motoren på et Qantas-fly satte ud. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Der lød et 'bang' og opstod flammer og gnister, da motoren på et Qantas-fly satte ud. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix

Passagerer ombord på et Qantas-fly, som 12. maj var på vej fra Tokyo til Sydney, hørte pludselig efter cirka fem timers flyvning et højt 'bang' og så flammer og gnister, da en af flyets motorer satte ud under flyvningen.

Det skriver Independent.

Problemet opstod i en af Boeing 747-400-flyets motorer, og piloten lukkede for motoren.

Herefter fortsatte flyet i to timer med tre af de i alt fire motorer i gang, inden flyet måtte lave en 'ikke planlagt' landing i Cairns International Airport.

Se også: Ny kåring: Her er de bedste og dårligste flyselskaber

En af passagererne fra flyet beskriver over for The Cairns Post, hvordan vedkommende oplevede episoden, da motoren gik i stykker.

- Jeg sad ved vinduet, og der var en utrolig høj bang-lyd, og da jeg kiggede ud, var der en orange flamme og herefter gnister, og der blev hvidt, siger Desmon Du Plessis til The Cairns Post, ifølge Independent.

Flyene kan klare det
Selv om det formentlig må have været en skræmmende oplevelse for de ombordværende passagerer, var der ifølge Qantas aldrig fare på færde for passagererne.

- I tråd med standardprocedurer lukkede piloterne ned for motoren, og ændrede kurs til Cairns, fortæller Debbie Slade, som er sikkerhedschef i Qantas, i et statement.

- Selv om kunderne har hørt et højt bang, var der aldrig nogen sikkerhedsrisiko ved flyet. Disse fly er designet til på sikker vis at flyve med tre af deres fire motorer, fortæller hun.

- Flyet lavede en normal landing og er nu under inspektion, siger hun.

Passagererne blev overført til andre fly, så de kunne nå deres destination.

Se også: Passager smidt af fly: Ville ikke følge med i sikkerhedsanvisninger

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere