Penis-skandale: Her er billedet Putin ikke måtte se

Den nye lufthavn i den russiske by Volgograd havde fået et lidt specielt vægmaleri

Den russiske præsident Vladimir Putin måtte ikke se det lidt abstrakte, og frække, vægmaleri i den nye lufthavn i Volgograd. Foto: AP
Den russiske præsident Vladimir Putin måtte ikke se det lidt abstrakte, og frække, vægmaleri i den nye lufthavn i Volgograd. Foto: AP

Da den nye lufthavn i den russiske by Volgograd skulle afsløres for pressen, byens borgere og glade rejsende, fik det alle til at fnise - ikke lige den reaktion, man havde forventet.

I forsøget på at sprede lidt 'hygge' over den russiske mastodont, var væggene blevet malet i en blå-grøn farve, hvorpå der var tegnet forskellige motiver og skrevet nogle ord på russisk. Det beretter News.com.au.

Problemet var bare, at det stores vægmaleri i indgangshallen lignede en stor penis - og så med ordene 'at flyve' lige under den.

Vægmaleriet er senere blevet kendt som 'den venlige penis' af passagerer.

Tusindvis skal have erstatning fra Norwegian - er du en af dem?

Artiklen fortsætter under billedet

Fjernet for Putin
Lufthavnen blev afsløret for offentligheden den 10. august, og den 15. august skulle den russiske landsfader, præsident Vladimir Putin, se herligheden.

Først afviste lufthavnens repræsentanter at fjerne eller ændre på vægmaleriet.

- Billedet får positive følelser frem i mennesker og skaber en venlig atmosfære i ankomst- og afgangshallen. Det er især vigtigt for de mennesker, der er bange for at flyve, sagde lufthavnens talskvinde Tatiana Fomicheva, som slog fast, at ingen ville male tegningen over.

Men lige inden Putins besøg, så væggen alligevel pludselig helt anderledes ud.

Væggen er ikke blevet malet over, men 'den venlige penis' er dog blevet en smule punkteret.

Airbnb-gæst fra helvede: Lavede porno og kæmpe vandskade

 

20 kommentarer
Vis kommentarer