'Pil den brystoperations-reklame ned!'

Storbritannien indfører forbud mod reklame for plastikoperationer på rejser til Malaysia

Billedet er ikke fra reklamen (Foto: Colourbox)
Billedet er ikke fra reklamen (Foto: Colourbox)

En reklame, der opfordrer turister til at rejse til Malaysia for at få foretaget en brystforstørrende operation, er nu blevet forbudt i Storbritannien. Det skriver The Telegraph.

Reklamen har ifølge avisen hængt ved adskillige rastepladser og shoppingcentre i landet, og på den var påskriften 'Brystoperation er den mest populære kosmetiske operation blandt kvinder.'

Se også: Turistbureau lader kulden vinde: 'Bliv væk, tag til Florida i stedet'

Herefter fortsatte den med teksten 'Malaysia er stolt af at være et af de eneste lande i regionen, som har en regering, der fremmer medicinsk turisme. Det sikrer, at medicinske turister oplever høj kvalitet og kan guides igennem retningslinjer, sikkerhedsstandarder og love på området.'

Over teksten var der på reklamen en simpel illustration, som er nem at gennemskue – med parenteser og prikker viser den et sæt bryster.

Sådan så den nu forbudte reklame ud.
Sådan så den nu forbudte reklame ud.

Det er klager over, at reklamen ikke er social ansvarlig, der har fået ASA (Storbritanniens offentlige råd for reklamer-standarder) til at indføre forbud mod den. Rådet mente, at reklamen kunne indikere at kosmetisk operation er så lige til, at det kan være en del af en ferie.

– Vi overvejede om reklamen kunne få modtagere til at tolke, at operation var en beslutning, som kunne tages uden seriøse overvejelser. Vi konkluderede, at præsentationen i reklamen ville kunne trivialisere synet på brystforstørrende operationer, lød den officielle udmelding.

Se også: Afvist i døren: 'Dit tøj er for grimt til loungen'

Admedia, som på vegne af Medical Tourism Association (foreningen for medicinsk turisme) stod bag reklamen, mente dog ikke, at reklamen direkte reklamerede for ferie. De skrev ifølge The Guardian i en officiel udmelding:

– Der blev ikke reklameret for ferie, idet der ikke var oplysninger om priser, steder at bo eller andre turistinformationer på reklamen. Reklamen var informativ og promoverede sikkerhed og høje standarder, bl.a. demonstreret ved oplysning om hospitalers internationalt anerkendte priser.

Trods reklamebureauets indvendinger er reklamen dog blevet forbudt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere