Pilot belurede mindreårige i supermarked

Den 50-årige pilot filmede både mænd samt unge drenge gennem et kighul på toilettet i et supermarked

Gordon Harold Nobriga har fået en betinget dom og slipper derfor for at skulle bag tremmer. Foto: Maricopa County Sheriff's Office
Gordon Harold Nobriga har fået en betinget dom og slipper derfor for at skulle bag tremmer. Foto: Maricopa County Sheriff's Office

En nu fyret amerikansk pilot fra flyselskabet American Airlines er blevet idømt fem års betinget fængsel for at filme mænd samt mindreårige drenge på de offentlige toiletter i et Walmart-supermarked i Phoenix.

Det skriver Fox 4 News.

Ifølge det amerikanske medie blev 'de adskillige' optagelser - der blandt viser en blot 14-årig dreng på toilettet - fundet på den tidligere pilot ved navn Gordon Harold Nobrigas telefon, da han i december 2017 forsøgte at krydse grænsen ved El Paso i Mexico.

Da grænsekontrollen spurgte ind til videoerne, som var filmet gennem et kighul i en toiletbås, fortalte Gordon Harold Nobriga, at optagelserne var fra et supermarked, men han nægtede at fortælle hvilket.

Telefonen blev derfor sendt videre til Homeland Security, som er USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, hvor efterforskere mistænkte, at der var tale om Wallmart i Phoenix.

Mistanken viste sig derefter at være korrekt, da overvågningsvideo fra supermarkedet afslørede, hvordan Gordon Harold Nobriga flere gange i løbet af en to måneder lang periode gik ind på toiletterne og blev der i adskillige timer, før han kom ud igen.

Se også: Flyselskab sagsøgt i sexchikane-sag: Pilot delte nøgenbilleder af stewardesse

Kun to ofre identificeret
Gordon Harold Nobriga erkendte i retten at have filmet de ulovlige optagelser, men afviste at have sendt dem videre til andre.

Den 50-årige amerikaner nåede at arbejde som pilot hos American Airlines i 16 år, men flyselskabet bekræfter til Fox News, at han ikke længere er ansat som følge af sagen.

- Vi tager denne sag meget seriøst og har samarbejdet med myndighederne gennem hele deres efterforskning.

Indtil videre er kun den 14-årige dreng samt en enkelt mand blevet identificeret på videoerne, som angiveligt viser 'adskillige drenge og mænd'.

Passagerer på en Norwegian-flyvning til Dubai den 2. november blev fem timer forsinket, fordi kaptajnen dumpede alkoholtest kort før afgang. Foto: Johan Nilsson/AP Ferie - 6. nov. 2018 - kl. 08:09 Påvirket Norwegian-pilot anholdt for øjnene af passagererne

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere