Pilot fik førstehjælp af passager

Piloten måtte erklære sig selv 'uarbejdsdygtig', mens han fløj med 270 passagerer

En pilot på et Cathy Pacific-fly fik helbredsproblemer under en flyvning, og personalet måtte kalde på lægehjælp blandt passagererne. Foto: PR
En pilot på et Cathy Pacific-fly fik helbredsproblemer under en flyvning, og personalet måtte kalde på lægehjælp blandt passagererne. Foto: PR

Hvis der er noget, der kan skubbe en spirende flyskræk i en dårlig retning, må det være, når personalet ombord på et fly over højtaleranlægget er nødt til spørge passagererne, om der er personer tilstede med lægefaglig baggrund, når årsagen er, at piloten er blevet syg og ikke længere kan styre flyet.

Man kan godt forestille sig, at nogle af passagererne på et Cathay Pacific-fly måtte synke en ekstre gang, da piloten måtte modtage førstehjælp fra en passager, da piloten under flyvningen pludselig fik åndedrætsbesvær.

Det skriver Fox News på baggrund af en rapport fra Air Accident Investigation Authority (AAIA), som undersøger sagen.

Se også: Her er verdens reneste flyselskaber

Flyet var 21. februar på vej fra Perth i Australien til Hong Kong, da piloten meddelte personalet, at han ikke følte sig på toppen, da der stadig var over en times flyvning tilbage.

Copiloten måtte tage over, og der blev sendt en såkaldt Pan-pan-melding til Hong Kongs flyvekontrol. En Pan-pan-melding er niveauet under et mayday-kald, og varsler, at der er fare for mennesker eller materiel, hvis der ikke kommer assistance inden for kort tid.

Ifølge rapporten fik flypersonalet assistance af en flypassager med lægefaglig baggrund, mens en læge fra flyselskabet også hjalp til over flyets radiosystem med behandlingen af piloten.

Anden gang
Copiloten sørgede også for at lade flyet falde til en lavere højde for at lette kaptajnens vejrtrækning.

Flyet landede uden yderligere problemer i Hong Kong International Airport, og paramedicinere var på plads til at hjælpe kaptajnen. Piloten mistede ikke bevidstheden undervejs.

Se også: Her er de 20 sikreste flyselskaber i 2019 - og de værste

Det er ifølge Fox News anden gang dette år, hvor en pilot på et Cathay Pacific-fly måtte erklære sig ude af stand til at arbejde på grund 'fysisk utilpashed'. 26. januar skete det lignende tilfælde på en flyvning fra Japan til Hong Kong, hvor copiloten også måtte tage over.

Det er til trods for, at Cathay Pacific Airways, som du kan læse i artiklen ovenfor, regnes blandt verdens 20 mest sikre flyselskaber.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere