Pilot tegnede kæmpe penis med hjælp fra radar

Brugte GPS'en trackingsystem til at tegne den over 20 km lange penis

En ekstraordinær frisk pilot tog en lidt atypisk rute, da han fløj over Florida i sidste uge. Han fløj nemlig bevidst efter GPS'ens trackingsystem, så det tegnede en kæmpe penis i landskabet.

Det lille to-sæders fly, som stod bag den store bedrift, lettede fra Kissimmee lufthavnen og fløj mod Polk City, hvor det foretog et skarpt højresving og påbegyndte turen op af skaftet. 20 km senere slog flyet en bue og tog turen ned mod testiklerne – eller det der snart skulle blive testiklerne.

Se også: Jaloux type! Samler penge ind, så han kan spionere på kæreste

Da 'tegningen' var færdig, fortsatte det lille fly på sin rute.

Og så kunne piloten grine i skægget, og historien kunne have været slut. Men det var den ikke. For hjemmesiden Flightradar24, som GPS-tracker alle registrerede fly på himlen, opdagede nemlig, hvad piloten havde gang i. Det resulterede i dette opslag på sitets Twitter-profil:

– At tegne objekter ser ud til at være en ny hobby på Flightradar24, skrev Flightradar24 på sitets Twitter-profil den 13. marts.

Se også: Billet-fest: Flypriserne i frit fald

Efterfølgende udnyttede sitet også dagens tegning til at minde om en lignende episode fra 2012. Dengang skrev Flightradar24 til billedet:

– Det ser ud som om, Norwegian ikke kan lide Stockholm.

Barnligt? Måske. Men også ganske underholdende.

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere