Pilot var 150 dage i isolation

Strenge coronarestriktioner i Hongkong gør livet som pilot ekstra besværligt

Hver gang piloterne har været i udlandet, har de skullet lade sig teste 18 dage i træk. Arkivfoto: Tyrone Sui/Ritzau Scanpix
Hver gang piloterne har været i udlandet, har de skullet lade sig teste 18 dage i træk. Arkivfoto: Tyrone Sui/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Test, isolation, karantæne.

Du har måske selv været igennem møllen - men formentlig ikke i samme grad, som hvis du var pilot i Hongkong.

For generelt i Hongkong har man kørt med et noget strengere regelsæt, end vi er vant til herhjemme, når det kommer til at holde coronapandemien i ave.

Regelsættet gælder i særdeleshed, hvis man har bevæget sig uden for landegrænser, hvilket piloter jo oftest gør.

To piloter, som er ansat ved flyselskabet Cathay Pacifics, der har base i Hongkong, har netop fortalt BBC om deres oplevelser under pandemien som flyansatte, hvor hele verden dybest set er ens arbejdsplads.

De to piloter udtaler sig anonymt i artiklen, hvor de i stedet kaldes Pierre og Clark.

Her fremgår det blandt andet, at de strenge coronarestriktioner i Hongkong i kombination med det regelsæt Cathay Pacifics har nedsat, har resulteret i, at Pierre i alt har tilbragt 150 dage i isolation alene i år.

Test 18 dage i streg
Reglerne i Hongkong er sådan, at både passagerer og flypersonale skal testes i lufthavnen i forbindelse med indrejse. Her skal de blive, indtil resultatet er klar.

Såfremt en medarbejder tester positiv, skal vedkommende omgående i karantæne på en af Hongkongs isolationsfaciliteter.

Er testen negativ, kan man få lov til at komme hjem. De efterfølgende tre dage må man dog kun forlade hjemmet to timer dagligt.

Derudover lyder reglerne fra Cathay Pacifics, at deres ansatte herefter skal testes 18 dage i træk.

Når de flyansatte er i udlandet i forbindelse med arbejdet må de ikke forlade deres hotelværelser fra de ankommer til hotellet, indtil de skal flyve retur.

Cathay Pacific siger til BBC, at de står inde for både Hongkongs og egne coronarestriktioner. Selskabet medgiver samtidig, at det kan være en belastning for medarbejdere. 

Cathay Pacific har tidligere været i rampelyset i forbindelse med de coronaregler, selskabet har nedsat for dets medarbejdere. Blandt andet da tre piloter for nyligt blev fyret, fordi de blev smittet med coronavirus.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.