Pilot var bevidstløs i 40 minutter under flyvning

Flyet var på autopilot, og kontroltårnet kunne ikke få kontakt til piloten

En pilotelev mistede bevidstheden under en øvetur og var bevidstløs i 40 minutter, inden han vågnede op igen. Foto: Colourbox
En pilotelev mistede bevidstheden under en øvetur og var bevidstløs i 40 minutter, inden han vågnede op igen. Foto: Colourbox

En dårlig nats søvn, en mild forkølelse og en morgenmad kun bestående af en chokoladebar, en energidrik og noget vand endte med at blive en særdeles dårlig cocktail for en pilotelev i Australien, da vedkommende var på en soloflyvning, hvor piloten skulle træne navigation.

Piloten mistede bevidstheden under flyvningen og var bevidstløs i 40 minutter, mens flyet fortsatte videre på autopilot.

Det fortæller Independent.

Piloten var på soloflyvning fra Port Augusta-lufthavnen i det sydlige Australien til Parafield uden for Adelaide, da episoden skete.

Se også: Ny kåring: Her er de bedste og dårligste flyselskaber

En undersøgelse af episoden foretaget af Australian Transport Safety Bureau (ATSB) viste, at piloten ikke havde sovet meget natten før flyvningen, og at vedkommende kun havde spist en chokoladebar og drukket en Gatorade og noget vand.

Cirka 40 minutter inde i flyvning i cirka halvanden kilometers højde, fik den mandlige pilot hovedpine og slog derfor flyets autopilot til.

- Kort efter mistede piloten bevidstheden, fortæller rapporten.

Piloten var bevidstløs i 40 minutter.

Blev eskorteret ned
Lufthavnskontrollen forsøgte flere gange at få kontakt til piloten, men uden held, viser rapporten.

Et andet fly, som var tæt på, opdagede flyet et sted over vandet sydvest for Adelaide, hvorefter det andet fly kunne fortælle, at piloten igen var ved bevidsthed.

Se også: Passager smidt af fly: Ville ikke følge med i sikkerhedsanvisninger

Den nu vågne pilot kunne herefter lande flyet i Parafield under eskortering fra det andet fly.

Vil instruere elever bedre
Piloten fortalte, at han havde sovet dårligt natten før, og at han desuden var ved at komme sig oven på en mild forkølelse. Han havde ikke spist noget inden flyvningen ud over chokoladebaren.

Som en konsekvens af den farlige episode vil flyveskolen nu blive bedre til at sikre, at deres elever er udhvilede inden fremtidige flyvninger, ligesom de også vil træne pilotelever til, hvordan de skal håndtere træthed, viser rapporten fra ATSB.

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere