Piloter kom op at slås før take-off

Kinesisk luftfart igen i problemer – denne gang fordi to piloter fra China United Airlines kom op at slås inden take-off

Piloterne på et China United Airlines-fly kom i juni op at slås inden take-off. (Foto: lickr/byeangel)
Piloterne på et China United Airlines-fly kom i juni op at slås inden take-off. (Foto: lickr/byeangel)

Hvis man vil have cirkus og flyvetur i kombination, er der noget, der tyder på, at man bare skal tage til Kina.

I kinesisk luftfart sker der nemlig hele tiden noget uventet.

Der var f.eks. den utålmodige kinesiske førstegangsflyvende, der åbnede flyets nødudgang - alene fordi han ville have frisk luft. Det resulterede i, at flyets oppustelige sliske foldede sig ud.

Læs også: Utålmodig flypassager åbner nødudgang: Ville have frisk luft

Eller der var ham, som ikke mente, at det var vigtigt, at flyets dør var lukket op til take off. Han nåede kun lige at finde sit sæde, før han fortsatte mod nødudgangen og åbnede den.

Læs også: 'Døren er ikke vigtig' – passager fængslet for at åbne flys nødudgang

Og så var der den kinesere, der åbnede nødudgangen, da flyet var på vej til startbanen. Flyet var altså i bevægelse og på vej af sted, men passageren var sur og ville have frisk luft, inden flyet, som på daværende tidspunkt var syv timer forsinket, lettede.

Piloter kunne ikke enes
Denne gang handler problemerne ikke om uregerlige passagerer, men i stedet om uregerlige piloter, som ikke kunne enes.

To piloter fra China United Airlines kom nemlig op at slås inden take-off. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Se også: Her drikker du din drink – når du trækker vejret!

Hvad der gik forud for episoden, fremgår ikke af de sparsomme oplysninger, som er sluppet ud af Kina. Men ifølge Civil Aviation Administration of China har flyselskabet nu fået skåret 10 procent af deres flyvetimer som straf, og det kan ikke få tildelt nye ruter. Desuden har begge piloter fået forbud mod at flyve i seks måneder.

Det fremgår ikke, om flyet kom af sted til tiden. Eller om det fik nye piloter til den planlagte flyvetur.

31 kommentarer
Vis kommentarer