Piloter nægter at flyve til dette land

En gruppe piloter har boykottet et land på grund af uroligheder

Maduro-støtter i gadekamp med politiet i gaderne i Caracas, Venezuela. Video: Reuters

Piloterne hos American Airlines nægter at flyve til Venezuela. De er bange for at tage til det uroplagede land og mener ikke længere, at de kan føle sig sikre.

Det har nu betydet, at American Airlines har aflyst alle flyvninger til Caracas og Maracaibo.

Det skriver News.com.au.

Venezuela har over de sidste par år været præget af ekstrem vold, korruption og politisk uro, og selvom det tidligere var et af de rigeste lande i Sydamerika, er det nu plaget af fattigdom.

Det er blevet så farligt, at det danske udenrigsministerium allerede i 2017 begyndte at fraråde unødvendige rejser til landet.

Artiklen fortsætter herunder ...

Se også: Midt i krise: Boeing afslører verdens længste passagerfly

Venezuela var engang en yndet turistdestination - især for rygsækrejsende. Her ses Kukenán-bjerget, som er beliggende i Canaima Nationalpark. Foto: Flickr/Peter Fenda
Venezuela var engang en yndet turistdestination - især for rygsækrejsende. Her ses Kukenán-bjerget, som er beliggende i Canaima Nationalpark. Foto: Flickr/Peter Fenda
 

Isoleret
American Airlines var det sidste amerikanske flyselskab, der fortsat fløj til Venezuela, mens der kun er en håndfuld tilbage i hele verden.

Ikke engang de fleste sydamerikanske lande råder deres borgere til at tage dertil, mens deres flyselskaber også har boykottet Venezuela. Det er blevet til et meget isoleret land, hvor turismen også er gået helt i stå.

Det spanske flyselskab Air Europa er ét af de få, der fortsat tager dertil, men det er nu også oppe til debat, efter deres besætningsmedlemmer blev overfaldet sidste weekend i hovedstaden Caracas.

Ifølge den spanske fagforening Sepla blev to piloter og otte kabinepersonaler omringet af en gruppe mænd med pistoler på motorcykler. Ingen kom dog til skade.

Flyselskaber som Lufthansa og Air Canada samt United og Delta Airlines fravalgte Venezuela allerede tilbage i 2017.

Se også: Her er verdens bedste byer

Disse flyselskaber flyver stadig til Venezuela

- Avior Airlines

- Copa

- Iberia

- Aruba Airlines

- Air France

- TAP Air Portugal

- Caribbean Airlines

- Air Europa

44 kommentarer
Vis kommentarer