Pinligt! Kendt rejseblogger i prekær Photoshop-bommert

En svensk rejseblogger klokkede godt og grundigt i det, da hun redigerede et feriebillede fra Paris

Svenske Johanna Emma Olssons evner inden for Photoshop er ikke helt i top. Det ses i den grad på et af rejsebloggerens seneste billeder. Foto: Ritzau Scanpix
Svenske Johanna Emma Olssons evner inden for Photoshop er ikke helt i top. Det ses i den grad på et af rejsebloggerens seneste billeder. Foto: Ritzau Scanpix

Det kan godt være, man føler, at man svæver på en lyserød sky, når man er på ferie, men en kendt svensk rejseblogger ved navn Johanna Emma Olsson tog vist talemåden lidt for bogstaveligt, da hun i efterårsferien delte et feriebillede fra Frankrigs hovedstad, Paris.

For selvom der nok ikke længere er mange, som bliver overraskede over, at bloggere benytter sig af billedredigeringsprogrammer såsom Photoshop til at få deres billeder til at se ekstra gode ud, så fik adskillige af rejsebloggerens næsten en halv million følgere nemlig alligevel kaffen galt i halsen, da de så Johanna Emma Olssons billede i sidste uge.

På det omtalte billede har den svenske rejseblogger nemlig ikke slået sig til tåls med blot at trimme et par kropsdele eller ændre lidt i farven. Hun har simpelthen kopieret sin krop ind på en baggrund fra Paris for at få det til at se ud som om, at hun befandt sig i den franske hovedstad under modeugen i starten af oktober.

Det skriver Expressen.

Desværre for Johanna Emma Olsson er hendes evner i billedredigeringsprogrammet bare ikke helt så gode, som hun troede, for hvis man kaster et ekstra blik på billedet, er det tydeligt at se, at den svenske rejseblogger svæver en smule over asfalten.

Se billedet herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Se også: Russisk skønhed rejser verden rundt én yoga-posering ad gangen

'Jeg havde virkelig travlt'
Fejlen blev lynhurtigt opdaget, og derfor måtte Johanna Emma Olsson ned på sine grædende knæ og undskylde for den pinlige bommert.

I en video, som ikke længere kan ses, påstår hun ifølge det svenske medie, at hun grundet dårligt vejr snød med billedet, da hun blev nødt til at dele et billede på grund af en sponsorkontrakt.

- Jeg havde virkelig travlt, da jeg var der (i Paris, red.). Det var under modeugen, og det regnede meget. Jeg måtte selvfølgelig lægge billeder op på grund af det samarbejde, jeg har med mine kunder. Først tog jeg et billede, men jeg syntes ikke, det blev godt. Så tog jeg en anden baggrund og klippede mig selv ind, siger hun blandt andet i videoen.

I selvsamme video indrømmer bloggeren også, at hun har redigeret baggrunden på i alt tre billeder fra Frankrig, men at hun ikke kan fjerne dem fra Instagram grundet kontrakter med forskellige mærker.

Derfor kan billederne stadig ses, men hun har dog fjernet kommentarfeltet til dem, så brugere ikke kan fortsætte med at kommentere hendes prekære bommert.

Se også: Fitness-mor hyldes for feriebillede: Så nemt er det at fjerne strækmærkerne

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere