Plop!

Rostock Zoo i Tyskland har offentliggjort en video af nyfødte isbjørnetvillinger

I dag er tvillingerne lidt over en uge gammel. Foto: Petra Haverkamp & Lena Töpler/Ritzau Scanpix

Tvillingeparret hviner og skriger på den netop offentliggjorte video fra Rostock Zoo i Tyskland, som har filmet, da de to nyfødte isbjørne kom til verden 14. november.  

Nok som tvillingerne virker en kende utilfredse, er der dog ingen tvivl om, at der er omsorg at hente hos den nybagte isbjørnemor Sizels, som omfavner de to små på videoen.

Ifølge det tyske medie Der Spiegel har både mor og de nyfødte isbjørne det godt efter fødslen.

Antje Angeli, som er direktør i Rostock Zoo, udtaler til mediet, at Sizel tager sig 'godt' af tvillingerne, og at de nyfødte ikke må ses af tilskuere, før de er lidt ældre.

- De første uger og måneder er generelt kritiske for unge dyr, siger Antje Angeli til Der Spiegel.

- Unødig stress bør så vidt muligt undgås for moderen og de unge dyr.

Isbjørne fødes nærmest nøgne, da de først begynder at danne pels tre til fem dage efter fødslen.

Kønnene vides endnu ikke, da bjørnene fortsat er så små, at det ikke kan tydes med sikkerhed.

Fødselsvægten for isbjørne ligger typisk mellem 450 og 850 gram. De tager dog hurtigt på i vægt, og en fuldvoksen isbjørn vejer typisk mellem 350 og 700 kilo.

Ved udgangen af ​​2019 levede 282 isbjørne i 116 zoologiske haver på verdensplan. Det fremgår af den internationale avlsbog over isbjørne, som Rostock Zoo har ført siden 1980. Det anslås, at omkring 23.000 isbjørne lever i naturen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter