Politi advarer: Stop med at sidde på klippekanten

I 2018 blev tre lig fundet for foden af klipperne, alligevel bliver turister ved med at gå til kanten

Beachy Head er beliggende i East Sussex i England og er landets højeste kalkstensklippe. Foto: Chris Ison
Beachy Head er beliggende i East Sussex i England og er landets højeste kalkstensklippe. Foto: Chris Ison

Turister er blevet spottet gående ved klippekanten og endda siddende med fødderne dinglende over den 150 meter høje og stejle klippe Beachy Head - en verdensberømt turistyndling i East Sussex i England.

Det har fået politiet til at råbe folk op på Twitter, hvor de postede billeder af turisterne med en direkte advarsel.

'Vi havde en dejlig dag på Beachy Head i går, indtil vi så dette!! Sid venligst ikke på kanten af klippetoppen, det er utroligt farligt. Du ved ikke, hvad du sidder over. Disse folk befandt sig i en afspærret sektion af klippetoppen!!!'

Sådan lød advarslen på Twitter.

Billederne er taget fra luften ved hjælp af helikopter af National Police Air Service.

Artiklen fortsætter herunder

Se også: Mystiske dødsfald ved verdensberømt turistattraktion: Tre lig fundet på én dag

Klippefald og lig
Grunden til, kanten på kalkstensklippen er omhegnet, er, at der tidligere er blevet oplevet klippeskred, hvor store stykker er brækket af og styrtet ned på stranden.

Det er derfor utroligt farligt at bevæge sig på kanten, og myndighederne udsteder ofte advarsler, af frygt for at underlaget vil forsvinde under folk. I 2018 blev der desuden fundet tre lig for foden af klippen på én enkelt dag.

Ifølge politiet er klippen populær på grund af den fantastiske udsigt.

Det skriver Fox News Travel.

Beachy Head er Englands højeste kalkstensklippe, og omkring 350.000 turister besøger hvert år naturfænomenet.

De lokale myndigheder har desuden bandlyst familier til selvmords-ofre at efterlade blomster ved Beachy Head, da myndighederne frygter, at den slags vil få flere til at vælge samme vej.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere