Politiet advarer vandkamps-turister i Thailand

Så er der folkefest i Thailand, og kåde turister er på vej til verdens største vandkamp, men det thailandske politi maner til ro og beherskelse

Se hvordan det gik Ekstra Bladets udsendte, da han vovede sig ud i de våde festligheder i Thailand sidste år. (Foto: Christian Kloster / Redigering: Kristian Hansen)

'Så er der den ondelyneme dømt vandkamp i Thailand, som får lidt vandpjask i en pool på Paradise Hotel i Mexico til at forekomme knastør.'

Sådan lød den yderst præcise beskrivelse fra en af Ekstra Bladets reportere, som sidste år havde taget den hårde tørn og var draget til Thailand for at opleve landets tre dage lange nytårsfest, songkran.

Igen i år forventes der at være fuld knald på folkefesten, som er et flere tusinde år gammelt renselses-ritual, der dog - med hjælp fra kåde turister, der kommer langvejs fra - de senere år har forvandlet sig til en slags lummer vandkamp krydret med sexet dans og nøgne overkroppe.

Songran begynder officielt i dag og det estimeres, at omkring 1 million udenlandske turister vil rejse til Thailand for at opleve festen på nærmeste hold. Og det får nu politiet i Thailand til at opfordre turisterne til at passe på, da den berømte og berygtede festival hurtigt kan blive grobund for kriminelle, som øjner en mulighed i kaosset.

Det skriver Staits Times.

Foto: Christian Kloster Ferie - 14. apr. 2017 - kl. 11:50 Kom helt tæt på ulovlig vandkamp

Drik jer ikke for fulde
Ifølge politiinspektøren for det thailandske turistpoliti, Surachet Hakpal, har turistpolitiet indsat godt 5000 betjente og frivillige, som skal passe på de mange turister.

- Turismen er en stor del af landets indkomst, og perioden, hvor Songkran Festivallen ligger, er højdepunktet for turismen i landet. Folk fra hele verden kommer til Thailand for at rejse og fejre højtiden i løbet af de tre dage. Og antallet af rejsende er steget utrolig meget i løbet af de seneste år, så vi bliver nødt til at passe på alle turister og rejsende og sikre, at deres tur bliver god, siger Surachet Hakpal til Strait Times.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Christian Kloster
Foto: Christian Kloster
 

Ifølge The Ministry of Turism and Sports bød Thailand sidste år godt 1,53 millioner internationale turister velkommen til landet i perioden mellem 1.-17. april. Derudover rejste godt 1,25 thailændere rundt i landet i samme periode.

Så man må i den grad sige, at verdens største vandkamp er en populær attraktion blandt både turister og lokale i landet, hvor det nærmest er umuligt at bevæge sig rundt uden at få en spand vand kastet i hovedet.

Med alkohol indenbords kan der dog hurtigt blive skabt problemer og kontroverser, og derfor advarer turistpolitiet alle deltagere om at passe ekstra godt på:

- Jeg vil gerne opfordre alle folk til at lade være med at opleve Songkran på en måde, der sætter deres sikkerhed på spil ved at drikke sig alt for fulde eller rejse til farlige områder alene. Den slags opførsel har allerede være skyld i, at mange er blevet ofre for kriminalitet såsom vold eller røveri, lyder advarslen fra politiinspektøren.

Se også: Thailandsk politi jagter kvindelig turist: Gned sig op ad hellig 'penis-sten'

Fulde bilister
Også i trafikken skal man passe ekstra godt på, hvis man befinder sig i Thailand i løbet af de næste syv dage. Sidste år var der nemlig hele 3690 uheld på vejene i løbet af de syv dage frem fra Songkrans begyndelse, og hele 390 mennesker mistede livet i disse uheld, hvor 3808 mennesker blev skadet.

En af årsagerne til disse uheld i trafikken skyldes ifølge direktøren for vejsikkerhed i Thailand, Thanapong Jinvong, at mange bilister kører påvirket i dagene under festivalen.

Hele 3000 bilister blevet fanget med en promille under folkefesten sidste år, og allerede onsdag i denne uge - altså to dage inden festen officielt var gået i gang, som den gør i dag, fredag - stoppede myndighederne 2716 bilister og motorcyklister, som var påvirket af alkohol.

Thanapong Jinvong opfordrer dermed rejsende, som benytter sig af offentlig transport, om at passe på og dobbelttjekke, hvilken taxa eller andet køretøj de sætter sig ind i, da mange chauffører ikke overholder lovgivningen i de kommende dage.

Se også: Ferie-paradis trækker overskrifter igen: Mand beskyldt for at voldtage teenagepige

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen