Politiet træt af turist-sex: Her bliver par anholdt i populær ferieby

Anholdelsen sker i kølvandet på massive forbud på populære feriesteder, hvor turister ikke opfører sig ordentligt

Her må nøgent par løbe spidsrod på stranden efter en politianmeldelse. Vidner påstår, at de havde sex. Video: Newsflare

Flere og flere populære turistbyer og øer har fået nok af udenlandske besøgende, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, når der kommer alkohol indenbords.

Destinationer som Magaluf på Mallorca, partyøen Hvar i Kroatien og turistbyen Rom er blandt de seneste populære feriedestinationer, som har indført adskillige forbud for at holde turisterne i skak.

Det er især det store alkoholindtag samt manglende blufærdighed hos turister, som har gjort, at de ovenstående byer har fået nok.

Om den populære turistby Pattaya i Thailand bliver nødt til at følge trop med et forbud er uvist, men i hvert fald blev to berusede britiske turister natten til søndag arresteret, da de ifølge flere vidner angiveligt havde haft sex i havet.

Det skriver adskillige britiske medier – heriblandt Daily Mail og The Sun.

Det er ikke alle, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, når de er på ferie på den populære festø Hvar i Kroatien. Foto: Arkivfoto/Jan Dagø Ferie - 11. jul. 2017 - kl. 21:50 Borgmester på party-ø har fået nok

Vælter rundt
Det var chokerede forbipasserende, der ringede til politiet, og efterfølgende filmede de to fulde turister.

Da politiet ankom tvang de uimponeret parret op af vandet, og det er tydeligt at se på videoen, at de begge to er yderst påvirkede af alkohol. I hvert fald kan de dårligt stå på benene.

Den nøgne mand er blevet identificeret. Det er uvist, hvem kvinden, som kun var iført BH, er, men hun var angiveligt meget utilfreds med at blive arresteret.

- Vi skal ikke med på politistationen. Vi skal den her vej, protesterede hun angiveligt ifølge vidner, da politiet ville have parret med på stationen.

Det går vildt for sig i Magaluf - alt for vildt. Foto: /ritzau/ Ferie - 7. jul. 2017 - kl. 10:54 Spansk ferieby har fået nok af bræk, pis og offentlig sex: Indfører 64 turistforbud

Ville ikke med på politistationen
Ifølge Daily Mail fik parret efterfølgende en bøde på 1000 baht – knap 200 kroner – og blev løsladt, da de var blevet ædru og havde undskyldt.

- Politiet modtog en anmeldelse klokken 02.30 den 23. juli omkring, at en mand og en kvinde var nøgne sammen på stranden i Pattaya. Vidner fortæller, at de havde sex. Både lokale og turister havde samlet sig omkring dem. Politiet tjekkede, og det viste sig, at både manden og kvinden var påvirkede, udtaler den ledende efterforsker, Sombat Kaewmuang, og fortsætter:

- De kom op af vandet og blev tvunget til at tage tøj på. Selvom anmelder påstår, de havde sex, har parret nægtet dette, og det er ikke muligt at bevise modsat. De var begge nøgne i vandet, så de er skyldige i at bryde Thailands lov omkring uanstændig adfærd i offentligheden samt beruset adfærd.

Nu er der ingen rom i Rom. I hvert fald ikke sent om aftenen. Foto: Arkivfoto/Polfoto/Claus Bonnerup Ferie - 14. jul. 2017 - kl. 13:59 Endnu en turistby har fået nok: Rom forbyder alkohol om aftenen

89 kommentarer
Vis kommentarer