Populær strand smadret til uigenkendelighed

Et brændende skib lastet med kemikalier er i gang med at forårsage en miljøkatastrofe i populær turistby

Et indsatsteam forsøger at rydde op på stranden, der er dækket af olie, snavs og plastic. Foto: Lakruwan Wanniarachchi/Ritzau Scanpix
Et indsatsteam forsøger at rydde op på stranden, der er dækket af olie, snavs og plastic. Foto: Lakruwan Wanniarachchi/Ritzau Scanpix

Normalt er de fem kilometer lange strande ved turistbyen Negombo på Sri Lanka kendetegnet ved deres karrygule sand og smukke palmetræer.

Nu ligner området en kæmpestor grusgrav.

Olie klæber sig til sandet, og små plasticstykker ligger i bunker hele vejen op af kyststrækningen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan plejer der at se ud på stranden i Negombo. Foto: W. Layer/Ritzau Scanpix
Sådan plejer der at se ud på stranden i Negombo. Foto: W. Layer/Ritzau Scanpix
 

Årsagen er det få måneder gamle containerskib X-Press Pearl, der brød i brand for nu otte dage siden.

Skibet var lastet med kemikalier og forskellige kosmetikprodukter, men det er alt sammen gået op i røg. Nu ligner det i stedet en kæmpemæssig miljøkatastrofe.

Det skriver BBC.

Mange danske turister
Negombo ligger nogle få kilometer nord for Colombo, som er den største by på Sri Lanka.

Spies er et af flere danske rejsebureauer, der har hoteller i Negombo. Fem styks for at være nøjagtig.

På sin hjemmeside beskriver selskabet Negombo som 'en af de ældste og mest alsidige feriebyer på Sri Lanka med folkeliv, fantastisk badevand og gode hoteller'.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Negombo har to hovederhverv - turisme og fiskeri. Begge ventes at blive hårdt ramt af miljøkatastrofen, selv om myndighederne forsøger at bremse udslippet. Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
Negombo har to hovederhverv - turisme og fiskeri. Begge ventes at blive hårdt ramt af miljøkatastrofen, selv om myndighederne forsøger at bremse udslippet. Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
 

En lokal mand står ved siden af en udbrændt container, som er drevet i land fra det brændende skib. Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
En lokal mand står ved siden af en udbrændt container, som er drevet i land fra det brændende skib. Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
 

Soldater er nu sendt ud for at rydde op langs byens kyster, men opgaven er vanskelig, og ifølge BBC bliver den ikke lettere, hvis X-Press Pearl synker, hvilket myndighederne forventer.

- Den bedste løsning er at få ryddet op på stranden, og det forventer vi kan tage uger, måske flere måneder, siger Dharshani Lahandapura, der er chef for landets havmiljømyndighed.