Populært feriemål ikke omfattet af det blå sygesikringskort

Hver fjerde dansker tror fejlagtigt, at det blå EU-sygesikringskort dækker i Tyrkiet

Skal efterårsferien bruges på en tyrkisk strand, skal du være opmærksom på, at det blå kort ikke dækker. (Foto: Flickr/Arnstein Rønning)
Skal efterårsferien bruges på en tyrkisk strand, skal du være opmærksom på, at det blå kort ikke dækker. (Foto: Flickr/Arnstein Rønning)

Efterårsferien står for døren, og mange danskere har så småt pakket kufferten og gjort sig klar til at forlade de danske græsmarker, som er blevet både for kolde og for triste at trisse rundt på.

I en del af kufferterne er der pakket solcreme og badetøj, og på flybilletten står der 'Tyrkiet'. I det sydeuropæiske land kan de danske ferietrængende nemlig – her midt i oktober – stadig få temperaturer, som sniger sig op midt i 20'erne. Badevand, der ikke giver forfrysninger, og varme i de efterhånden kolde tæer.

Se også: Se om du er på listen over de mest irriterende hotelgæster  

Ingen dækning i Tyrkiet
Men én ting, de ikke kan få i Tyrkiet, er dækning gennem det blå EU-sygesikringskort. Det dækker nemlig ikke i Tyrkiet – selv om en fjerdedel af danskerne ifølge en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring er overbeviste om det modsatte.

Se også: Ferie-mareridt for venindepar: Én dræbt af giftig gople  

– Desværre tror mange, at Det blå EU-sygesikringskort dækker i Tyrkiet. Men det gør det ikke. Vil man være dækket mod sygdom og ulykker i Tyrkiet, skal man sikre sig med en rejseforsikring, siger Uffe Svennson, Direktør i Gouda Rejseforsikring i en pressemeddelelse og tilføjer:

– I løbet af sommeren 2015 var Tyrkiet det land, som vi havde flest sager fra. Det er ikke vores indtryk, at Tyrkiet er et farligere sted at rejse til end andre lande, men det er vigtigt, at de danske turister ved, at den offentlige ordning ikke dækker.

22 kommentarer
Vis kommentarer