Hvis det ikke var nok at have 'tidligere præsident' på sit CV, så kan George W. Bush nu også tilføje 'photobomber' på papiret.
Den tidligere præsident formåede i hvert fald at tage al opmærksomheden fra sportsjournalisten Emily Jones, der rapporterede live til Fox Sports under en baseballkamp i Texas i onsdags.
Det skriver Time.
Emily Jones dækkede kampen Philadelphia Phillies mod Texas Rangers, da den tidligere præsident pludselig helt afslappet poppede op på skærmen og sagde 'hey' til seerne.
Inden George W. Bush blev præsident, var han administrerende partner i Texas Rangers, og han er sidenhen forblevet så stor fan af klubben, at det altså ikke er uvant, at han kommer og ser deres kampe.
Hans 'photobomb'-manøvre har selvfølgelig fået folk på internettet helt op at køre, hvor flere deler den sjove situation på Twitter:
Sportsjournalisten Emily Jones, der altså måtte acceptere at miste lidt opmærksomhed på skærmen på grund af den tidligere præsident, var også selv hurtigt ude og kommentere hændelsen på Twitter:
Arnold Schwarzenegger 'photo-bomber' turister foran Eiffeltårnet
'Photobombede du mig lige?'
- Jeg er blevet 'photobombed' før, men han var altså præsident, så det er ret stort, har hun efterfølgende udtalt til Time.
Fordi den tidligere præsident ofte er til kampene i Texas, er det ikke første gang, at Emily Jones møder ham på lægterne. Derfor lod hun ham heller ikke slippe helt afsted med 'joken':
- Jeg gik over til ham og spurgte: 'Photobombede du mig lige?' Han svarede: 'Jep, det gjorde jeg i hvert fald'.
- Han kan tydeligvis godt lide at joke lidt rundt. Jeg kan slet ikke forklare, hvor rar en mand han er, siger sportsjournalisten, som tilføjer, at den tidligere præsident ofte spørger ind til, hvordan hendes børn har det.
George W. Bush blev indsat som præsident i 2001 og sad i to perioder, indtil Barack Obama overtog den magtfulde post i 2009.
Ekstra Bladet har lanceret et nyt rejseunivers med ca. 200 rejseguides. Her får du flere hundrede +rejseartikler, som du kan fordybe dig i inden eller under ferien.
Du finder guider til hemmelige afkroge af din feriedestination og får madkendernes bedste råd til budgetvenlige, gastromiske oplevelser. Du finder også Ekstra Bladets egne journalisters kritiske tests af alverdens rejsemål. Læs meget mere her