Annonce:
Annonce:

Primera Air i strid modvind: Skylder penge til mange danske rejsende

Historien om Natja og hendes familie, som efter 7 måneder ikke har modtaget kompensation fra flyselskabet er desværre ikke enestående. Mange danskere oplever det samme

Primera Air er ikke just populær blandt Ekstra Bladets læsere. Foto: Arkiv
Primera Air er ikke just populær blandt Ekstra Bladets læsere. Foto: Arkiv
Annonce:
Følg Ferie

- Min datter rejste til Barcelona den 18/7-2017 og var 12 timer forsinket. Hun har heller ikke modtaget kompensation, selvom de (Primera Air, red.) flere gange har lovet det.

- Vi blev også lovet vores kompensation. Vi har skrevet adskillige mails til dem, men nu hører vi ingenting fra dem. Vi synes simpelthen, det er at skide på folk.

- Samme sag her: Flyet forsinket i 22 timer, og har stadig ikke fået penge, selvom de (Primera Air, red.) har tabt sagen, og det var en sag hjem fra Mallorca helt tilbage i juli 2016. Ja, 2016!

- Vi har været igennem nøjagtigt det samme som familien, I skriver om på dagens (torsdagens, red.) netavis.

Annonce:

Sådan lyder blot nogle af de utallige henvendelser, som Ekstra Bladet har modtaget siden torsdag, hvor vi publicerede artiklen om Natja, hendes mand, Jean, og deres syv-årige søn, som ikke har modtaget de 1200 euro, som flyselskabet Primera Air skylder dem efter en flyforsinkelse på fire timer tilbage i sommeren 2017.

Primera Air nøler kompensation: 'Vi synes, det er at skide på folk'

'Systematisk snyd'
Men det viser sig altså, at den lille familie fra Søborg bestemt ikke er de eneste, som efter at have fået medhold i deres klage, bliver ignoreret af det islandske flyselskab, som bliver ved med at undvige udbetalinger af kompensation.

- Det føles som systematisk snyd, hvor de alene håber på, at kunderne opgiver at få deres erstatning, lyder det fra Niels Jørn Nielsen, der tilbage i maj 2017 blev 13 timer forsinket på vej til Antalya i Tyrkiet, men som stadig ikke har modtaget sin erstatning.

Stort set alle af de kilder, der har kontaktet Ekstra Bladet, fortæller endvidere, at de ligesom Natja blev tilbudt et gavekort pr. dags dato i stedet for at få udbetalt den erstatning, de har ret til.

Annonce:

- Det ligner, at de bruger samme 'drejebog' til alle klager, lyder det fra Rune Jørgensen, som blev forsinket i seks timer på en tur til Malaga tilbage i juni 2017.

- Synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at man skal vente så lang tid. Hvor svært kan det være at udbetale pengene - det burde ved Gud ikke tage så lang tid, konstaterer Birgit Jacobsen, som mangler erstatning fra en rejse tilbage i oktober.

To danske familier i sommerhusmareridt: 6-årig hostede sig til opkastets rand

AirHelp: Det er en bevidst strategi
Som Ekstra Bladet allerede skrev torsdag, er det altså ikke enestående, at Primera Air nøler udbetalingen af erstatning til deres kunder. På forbruger-websitet Trustpilot kan man da også se adskillige klager over flyselskabet, og hos virksomheden AirHelp, der hjælper passagerer med at få erstatning, er de heller ikke overraskede:

Annonce:

- Det er et flyselskab, vi kender godt. Primera Air forsøger at trække sagerne i langdrag. Oftest ender vi med at tage sagerne i retten, idet vi oplever, det får Primera Air til at prioritere sagerne højere. Når sagerne først er anlagt, er det sjældent, at Primera Air volder problemer, siger Christian Nielsen, der er Chief Legal Officer i AirHelp.

- Hvor lang tid kan de blive ved med at udsætte udbetalingen?

- Medmindre der foreligger en dom eller et forlig med en specifik betalingsdato, kan de blive ved med at ignorere kundens henvendelser. Det er en bevidst strategi, at de trækker sagerne i langdrag. Enten for at få folk til at opgive modet eller bedre at kunne styre deres likviditet. Det er muligt at lægge mere pres på flyselskaberne ved at indgive kravet til retten, og det er noget, som AirHelp tilbyder at gøre for deres kunder.

- Hvad tænker I om, at de tilbyder stort set alle kunderne gavekort pr. dags dato, men at de ikke overfører kompensationen med det samme?

- Som passagerer skal du altid prøve at undgå at acceptere gavekort og vouchers, fordi det kan påvirke din ret til at modtage kontant kompensation, siger Christian Nielsen og fortsætter:

Annonce:

- At tilbyde et gavekort/voucher, som skal bruges ved samme flyselskab, er en måde at sikre, at pengene på en eller måde kommer tilbage til dem. Derudover ved flyselskaberne også godt, at det ikke er alle udstedte gavekort, der ender med at blive brugt, så på den måde sparer de penge ved at give gavekort frem for at betale kontant.

Dansk børnefamilie i Østrig: 'Tre politimænd kom og rystede med peberspray'

Primera Air: Derfor er gavekort hurtigere
Ekstra Bladet har endnu engang kontaktet Primera Air for blandt andet at konfrontere dem med de mange danske kunder, som ikke har modtaget de penge, de er berettiget til fra flyselskabet, samt for at få svar på, hvornår pengene forventes udbetalt.

- Hvornår kan de forvente deres penge?

- Som vi udtalte forleden, er udbetalingen af kompensationerne en igangværende proces, som tager længere tid end normalt, fordi der er en højere efterspørgsel, skriver Primera Air i et skriftligt svar.

- I påstår, at pengene er forsinkede, fordi 2017 var et travlt år for jer. Vi er dog blevet kontaktet af kilder, som ikke har fået udbetalt erstatning på flyvninger helt tilbage i 2016. Hvordan forklarer I det?

Annonce:

- Alle erstatningskrav fra 2016 er blevet bekræftet som betalte, så hvis der er kunder, der påstår, de mangler erstatning fra flyvninger i 2016, er det fordi, de først har klaget i 2017.

- Næsten alle, vi er blevet kontaktet af, siger, at I har tilbudt dem et gavekort pr. dags dato. Hvorfor tager det så lang tid at overføre deres penge, når I kan tilbyde dem et gavekort med det samme?

- Den metode med at tilbyde gavekort som kompensation er meget normal for flyselskaber, fordi det går hurtigere, da det ikke kræver ressourcer fra mere end en enkelt afdeling i firmaet. Derudover foretrækker mange af vores kunder et gavekort i stedet for kompensationen.

- Mange af vores kilder siger, at de ikke vil rejse med jer fremover. Hvad tænker I om det?

- Vi forstår frustrationen, og vi undskylder igen for forsinkelsen på udbetalingerne. Vi leder efter løsninger, som kan forbedre betalingsprocessen.

Primera Air nøler kompensation: 'Vi synes, det er at skide på folk'

Rejsebureau nøler udbetaling af kompensation: - Det er fuldstændig grotesk!

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: