Rædselstur: Kvinde fik uhyggelig sidemand på flyet

En uheldig flyrejsende opdagede, at hun havde fået plads ved siden af en temmelig bizar medpassager

Det er en temmelig bizar sidemand, vil de fleste nok medgive. Foto: Sara Novic/Twitter
Det er en temmelig bizar sidemand, vil de fleste nok medgive. Foto: Sara Novic/Twitter
Følg Ferie

Der er en helt særlig glæde forbundet med at træde ind i et fly og opdage, at pladsen ved siden af en er ledig. Mmm, lækker plads til min albue.

Sådan tænkte Sara Novic i hvert fald, da hun gik ombord på et fly på sin rejse til Cincinnati, USA. Men kort efter fik hun sig lidt af en overraskelse. Det skriver Daily Mail.

Sædet fik ikke lov til at stå tomt. En mandlig medpassager havde nemlig reserveret pladsen til sin noget specielle rejsemakker.

Manden havde sin dukke Barbara med, og det var til den, at sædet var reserveret.

Sara Novic sendte straks et tweet ud på det sociale medie Twitter.

Booket plads i dukkens navn
Manden havde endda booket sædet i dukkens navn, hvilket resulterede i lettere panik blandt flypersonalet. Sikkerhedsfolkene i lufthavnen forsøgte nemlig febrilsk at matche fødselsdatoen med navnet på boardingpasset.

Det var først, da personalet opdagede, at Barbara var en dukke, at panikken forduftede.

Stewardesserne fortalte, ifølge Sara Novic, manden, at han fremover ikke skulle booke plads i dukkens navn.

Tilsyneladende havde manden købt billetten med falske pas-oplysninger, og manden gik gennem hele lufthavnen, uden at nogen opdagede, at der var tale om en dukke.

Hele optrinnet blev tweetet af Sara Novic.

Mødte dukken igen
Sara Novic' medpassager skulle til Cincinnati for at se den store rekonstruktion af Noahs ark og kreationist-museet i forbindelse med den.

Da flyveturen var overstået, steg Sara Novic af flyet. Efter en mellemlanding på to timer boardede hun et andet fly og opdagede til sin rædsel, at hun på den næste strækning igen havde fået plads ved siden af dukken.

Hun forsøgte at være positiv og tog endnu et billede af dukken ledsaget af teksten: 'I'm on her right side this time. In case you need a better view' ('Jeg sidder på hendes højre side denne gang. Hvis I har brug for et bedre kig', red.)

Men det gode humør varede ikke længe, og Sara Novic måtte over for sine Twitter-følgere erkende, at det havde været en temmelig forfærdelig oplevelse.

Oplevelsen var dog ikke så slem, som den en advokat havde ombord på et Emirates-fly. Faktisk var den tur så slem, at advokaten har sagsøgt flyselskabet, fordi han var tvunget til at sidde ved siden af en meget tyk mand.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag