Rasende passagerer klar til at begå mytteri på krydstogtskib

Flere videoer viser, hvordan passagererne på krydstogtskibet Norwegian Spirit starter optøjer

Se videoen: Hundredvis af passagerer protesterer mod krydstogtskibet. De vil have deres penge tilbage. Video: Privat

Krydstogter skal helst være afslappende, men et krydstogt med skibet Norwegian Spirit var så belastende for dets passagerer, at der nærmest opstod mytteri på skibet.

2000 passagerer havde betalt op til 45.000 kroner hver for et cruise til Frankrig, Amsterdam, Norge og Island. Men ruten blev ikke helt som planlagt på grund af vejret, og det fik passagererne til at protestere.

Se også: Ældre ægtepar brugte krydstogter til at smugle narko

Skibet, som sejlede afsted 27. september fra South Hampton i England på en 14-dages tur, kunne først ikke lægge til kaj i Amsterdam på grund af for meget vind. Skibet blev omdirigeret til byen Le Havre, men her kunne skibet heller ikke lægge til kaj.

Ferie i helvede
Ifølge Daily Mail har flere passagerer beskrevet sejlturen, som 'en ferie i helvede'.

Skibet sejlede i stedet til Norge, hvor det heller ikke var muligt at lægge til i Bergen. Derfor blev de sat af i en lille by, som var lukket ned for turistsæsonen et par dage før.

Deres tur til Island blev også aflyst på grund af vejret, og skibet prøvede i stedet at sejle til byen Greenock tæt på Glasgow i Skotland. Men her blev skibet også nægtet at lægge til kaj, og kaptajnen besluttede i stedet at sejle til Belfast.

Se også: Krydstogtskibe fragter flygtninge til USA

På dette tidspunkt havde passagererne fået nok. De havde været fanget på havet i tre dage, kloaksystemet på skibet var gået i stykker og flere passagerer har sagt, at maden var blevet for gammel. Flere ønskede at få refunderet rejsen af det USA-baserede selskab Norwegian Cruise Line, men selskabet tilbød i stedet 25 procent af prisen på rejsen til et gavekort til fremtidige rejser.

Se også: Kvinde døde efter vanvittigt krydstogts-drama: Bundet og bedøvet af personalet

Det fik bægeret til at flyde over
Billeder viser, hvordan hundredvis af passagerer protesterer på skibet. Slagord som 'skam jer', 'vi vil have pengene tilbage' og 'få os væk fra det her skib' bliver råbt mod personalet.

Artiklen fortsætter under videoen ...

 

- Der er en masse vrede mennesker på det her skib og manglen på rimelig information om, hvad der sker, har næsten startet optøjer denne morgen. Ferien har været et mareridt. Mange af toiletterne er stoppede. Det her er virkelig ikke, hvad jeg vil kalde et luksuriøst krydstogt, siger passageren Deena Rolan fra Taunton i England til Daily Mail.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Orkanen Lorenzo skyld i ruteomlægning
Det var efterdønningerne af orkanen Lorenzo, som ramte Storbritannien og skabte dårlige vejrforhold for krydstogtskibet.

I en udtalelse siger en talsperson fra Norwegian Cruise Line, at de ikke vil refundere billetter udover gavekortet på 25 procent af rejsens pris.

Se også: Millionbøde til krydstogtfirma: Forurenede havet med vilje - for anden gang

- Uheldigvis blev Norwegian Spirits rute påvirket af vejrforholdene. Vi er meget kede af den ulejlighed og skuffelse, som vores gæster har oplevet, skriver talspersonen i udtalelsen. 

Flere af passagererne valgte at stå af skibet i Belfast og rejse til London på egen hånd. Det er planlagt, at krydstogtet skal slutte rejsen i morgen torsdag i Southampton, hvor det startede.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere