En lav efterspørgsel på rejser sydpå banker priserne helt i bund.
Lige nu kan du få en otte-dages rejse inklusiv fly og hotel for helt ned til 599 kroner. Og det er blot et ud af mange vanvittige tilbud. Det viser et pristjek, rejsesøgemaskinen Travelmarket har lavet for TV2.
- Det gode vejr i det meste af maj måned har betydet en lavere efterspørgsel efter rejser sydpå. Kombineret med et stort udbud af rejser fra mange forskellige charterselskaber betyder det, at vi ser de billige priser på afbudsrejser i markedet, siger Ole Stouby, der er direktør for Travelmarket, til TV2.
Solrige rejser til Spanien, Portugal og Kroatien samt de tidligere populære destinationer, Grækenland og Tyrkiet, der har oplevet nedgang pga. flygtningekrisen og terrorangreb, koster nu under 1000 kroner.
For alle danskere
For de feriehungrende danskere er der derfor lige nu et stort udvalg af billige rejser. Og priserne gælder både fra Københavns Lufthavn og de jyske.
Eksempelvis kan du rejse otte dage til Kreta fra København for 599 kroner for fly og hotel, mens en rejse til Rhodos fra Billund Lufthavn ikke koster mere end 699 kroner for otte dage med fly og hotel.
- 599 kroner svarer jo til en enkelt hotelovernatning herhjemme. De priser vi ser i markedet lige nu er i et vanvittigt lavt niveau, og jeg kan ikke huske at der tidligere har været så mange billige rejser i slutningen af maj, siger Ole Stouby til TV2.
Ifølge Travelmarket fortsætter priserne langt ind i sommermåneden juni, hvor man allerede ser et stort fald i priserne i forhold til sidste år.
Hos TV2 kan du se hele pristjekket.
Tager du sydpå, kan du sagtens ramme de bedste strande i Europa.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.