Rejsebureauer beder om lov: Kanarieøerne har fået styr på coronavirus

Antallet af dagligt smittede på de populære ferieøer har været faldende i tre uger

På det spanske fastland raser coronavirussen. Men Tenerife, Gran Canaria og de fem andre kanarieøer ligger mere end 1300 kilometer væk. Foto: Colourbox
På det spanske fastland raser coronavirussen. Men Tenerife, Gran Canaria og de fem andre kanarieøer ligger mere end 1300 kilometer væk. Foto: Colourbox

Det går den rigtige vej med smittespredningen på De Kanariske Øer.

Antallet af dagligt nye coronatilfælde er halveret siden de første dage af september. Det fremgår af de spanske myndigheders opgørelse over coronavirus.

I begyndelsen af måneden registrerede de syv ferieøer mellem 300 og 400 nye coronapatienter om dagen. Nu har man ikke været over 200 nye smittede i syv dage.

Tallene for de seneste dage lyder på 119, 171, 155 og 121 positive test.

Briternes beslutning om at rejse hjem er en katastrofe for græsk turisme. I en nylig rundspørge blandt landets hoteller gav 65 procent udtryk for, at de meget vel kan gå konkurs inden udgangen af 2020. Arkivfoto: Louisa Gouliamaki/AFP Ferie Græske øer i panik: Turister kaldt hjem

Langt fra at være i mål
Kanarieøerne skal dog næsten dobbelt så langt ned for at nå under de danske myndigheders bekymringsgrænse på 30 smittede pr. 100.000 indbyggere om ugen.

Men sker det, håber Dansk Rejsebureau Forening, at Danmark i lighed med andre EU-lande laver regionale rejsevejledninger, så danskere kan få lov at rejse til destinationer med lave smittetal som eksempelvis Gran Canaria og Tenerife i vinterperioden.

'Vi har meget svært ved at forstå, at man ikke vil lade danske rejsende tage til andre områder af et ellers 'lukket land', hvis sundhedsforholdene i øvrigt taler for det. Der er langt fra Nord- til Sydspanien, og de nationale forskelle er enorme, udtalte Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening 17. september i en pressemeddelelse.

I slutningen af juli afviste den danske regering at lave regionale rejsevejledninger. Det ville være for 'administrativt tungt', lød forklaringen.

Men hvis det lykkes den spanske region at tvinge den dødelige virus så meget i knæ, kan der måske være håb at skimte. Sidste uge åbnede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) døren på klem for, at regioner i bestemte lande kan blive åbnet, skriver TV 2.

- I tæt dialog med andre relevante myndigheder ser Udenrigsministeriet aktuelt på, om der kan etableres det fornødne grundlag for en regional tilgang, sagde Jeppe Kofod.

Taj Mahal har besøg af 7-8 millioner mennesker om året - i hvert fald når der ikke er en verdensomspændende pandemi. Foto: Julian Yu/Unsplash Ferie Midt i smitteboom: Taj Mahal genåbner

Vinterens største rejsemål
Sidste år rejste 312.000 danskere til De Kanariske Øer, der med sine vulkaner og strande er en feriefavorit blandt danske charterturister.

For store rejseselskaber som Spies og Bravo Tours udgør De Kanariske Øer omkring 80 procent af vinterens omsætning.

- Jeg er forsigtig optimist. Men smittetallet skal falde, ellers har vi ikke noget at sælge om seks uger, når vintersæsonen begynder. Og de kanariske øer skal gerne tage 80 procent af vores vinterrejser fra Danmark, sagde Jan Vendelbo, administrerende direktør for Spies, til standby.dk i starten af september.

Udenrigsministeriet har i flere uger frarådet alle ikke-nødvendige rejser til Spanien, der i øjeblikket har over 10.000 nye smittede om dagen.

Lande der overholder kriterierne vedr. covid-19-smitte

For at være 'åbent' skal et land have under 20 smittede pr. 100.000 indbyggere pr. uge målt som et gennemsnit over 14 dage. Når et land først er åbent, ændrer det status til 'karantæneland', hvis antal smittede er lig med eller overstiger 30 smittede pr. 100.000 indbyggere pr. uge målt som et gennemsnit over 14 dage. Læs mere om covid-19-kriterierne på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside.

Selvom et land opfylder kriterierne i relation til covid-19-smitte, kan der være andre forhold i landet, som gør, at man fraråder rejser dertil. Tjek derfor altid rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Kilde: ssi.dk

58 kommentarer
Vis kommentarer