Mange danskere forbinder måske ferier med socialt samvær med familie og venner, men en ny undersøgelse viser, at det faktisk overhovedet ikke ligger til sjældenhederne, at vi rejser afsted på ferie helt alene.
Hotel- og rejsesøgemaskinen momondo.dk har undersøgt, hvor mange danskere der rejser afsted til udlandet uden andet selskab end deres egen kuffert, og det viser sig, at hele 32 procent - knap hver tredje dansker - har prøvet at tage på soloferie.
- Når så mange danskere har lyst til at rejse på soloferie, er det sjældent, fordi de ikke har andet valg eller ikke har nogen at rejse med. Vores undersøgelse viser, at mange tager af sted alene for at realisere sig selv. De ser rejsen som en personlig udfordring eller en mulighed for at gøre lige præcis, hvad de har lyst til, siger Lasse Skole Hansen, der er momondos danske presseansvarlige i en pressemeddelse.
Storbyferier er et hit
Det er især storbyferien, der er populær blandt de danskere, der rejser alene.
Momondos undersøgelse viser, at hele 41 procent af de danskere, der har været alene på ferie, har været på storbyferie.
Nummer to på listen er strandferier, hvor 20 procent af de solorejsende har pakket kufferten for at nyde solen på stranden alene. På tredjepladsen ligger backpacking-ferie, som 10 procent af de solorejsende har været på.
Flytrafik: Kan du gætte hvilken dag der er færrest fly i luften?
Derfor rejser vi alene
Ifølge rejseundersøgelsen er det ikke fordi, danskerne er ensomme, at hver tredje har prøvet at tage på ferie alene. Det er derimod følelsen af uafhængighed, der driver 40 procent af de solorejsende til at pakke kufferten og smutte afsted uden andet selskab end sig selv.
28 procent rejser alene, fordi de slapper mere af på den måde, og 26 procent rejser alene for at lære nye ting om sig selv.
Derudover oplever hver fjerde solorejsende, at de er mere åbne over for de lokale samt andre rejsende, når de ikke har familie og venner med på ferien.
- Når man rejser, bliver man generelt mere åben over for andre mennesker fra andre lande. Og undersøgelsen tyder på, at det især gælder, når man rejser alene. For så kan man jo ikke bare holde sig til sin egen gruppe, men må helt naturligt snakke med andre personer det sted, hvor man er, siger Lasse Skole Hansen.
I undersøgelsen siger yderligere 20 procent af danskerne endda, at de aldrig har været på soloferie - men faktisk godt kunne tænke sig at prøve det.
Chokerende undersøgelse: En alt for afslappende ferie kan betyde tidlig død
Ekstra Bladet har lanceret et nyt rejseunivers med ca. 200 rejseguides. Her får du flere hundrede +rejseartikler, som du kan fordybe dig i inden eller under ferien.
Du finder guider til hemmelige afkroge af din feriedestination og får madkendernes bedste råd til budgetvenlige, gastromiske oplevelser. Du finder også Ekstra Bladets egne journalisters kritiske tests af alverdens rejsemål. Læs meget mere her