Rejser til en tusse: Varmen banker charterpriserne i bund

Hvis du vil forlade Danmark lige nu, så kan en uges ferie på den spanske solkyst fås for 1300 kroner inklusiv fly, hotel og halvpension. Grækenland er endnu billigere

Skal du på ferie til et solrigt land, er det en god idé at huske solcremen. Her fortæller Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden, hvordan du beskytter dig bedst mod solen. Producer: Martin Lorentsen

Selv om du utvivlsomt nyder det danske sommervejr, så føler du måske, at du alligevel gerne vil skifte Steff-Houlberg-pølserne ud med en ægte musaka og den kolde Tuborg skal byttes til sangria.

Og er du en af de heldige, som har fri lige nu, eller har mulighed for spontant at flyve afsted til en velkendt charterdestination en af de kommende dage, så er der mulighed for netop det.

Et pristjek fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk viser nemlig, at en uge med fly og hotel kan gøres for rundt regnet en tusse.

Det er de historisk varme majdage, som giver danskerne mulighed for meget billige rejser sydpå.

- Maj er i forvejen en af de måneder, hvor charterarrangørerne har udsalg på rejserne, da udbuddet er stort og efterspørgslen knap så stor. Så når vejret i Danmark viser 25 grader, så er der endnu færre, der vil rejse. Rejseselskaberne må i denne situation sænke priserne på afbudsrejser til de utroligt lave priser, vi ser i disse dage, siger direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk i en pressemeddelelse.

Ekstra Bladet har lavet et pristjek for fly og værelse for et navngivet hotel for to personer. Her er et udpluk af de tilgængelige rejser på Travelmarket.dk 17. maj klokken 12.30:

Afrejse København

Fredag 18/5-2018: Faliraki, Rhodos, Grækenland. Pris 998,- kr. per person for en 3-stjernet lejlighed med Bravo Tours.

Fredag 18/5-2018: Agia Marina, Kreta, Grækenland. Pris 1.198,- kr. per person for en 4-stjernet lejlighed med Bravo Tours.

Fredag 18/5-2018: Alanya, Tyrkiet. Pris 1.179,- kr. per person for et 3-stjernet hotel med Mixx Travel.

Onsdag 23/5-2018: Hersonissos, Kreta, Grækenland. Pris 1.089,- for et 3-stjernet studio med Sunweb.

Mandag 28/5-2018: Golden Sands, Bulgarien. Pris 1.299,- kr. per person for et 3-stjernet hotel hos Spies.

 

Afrejse Billund

Fredag 18/5-2018: Faliraki, Rhodos, Grækenland. Pris 998,- kr. per person for en 3-stjernet lejlighed med Bravo Tours.

Fredag 18/5-2018: Agii Apostoli, Kreta, Grækenland. Pris 1.000,- kr. per person for en 3+lejlighed med Sun Tours.

Fredag 18/5-2018: Hurghada, Egypten, Pris 1.092,- kr. per person for et 3-stjernet hotel med Ami Sol Travel.

Lørdag 26/5-2018: Kalamaki, Kreta, Grækenland. Pris 1.199,- kr. per person for et 3-stjernet hotel med Spies.

Søndag 27/5-2018: Benalmádena, Spanien. Pris 1.298,- kr. per person for et 3-stjernet hotel inkl. halvpension med Bravo Tours. 

 

Afrejse Aalborg

Søndag 20/5-2018: Alanya, Tyrkiet. Pris 1.107,- kr. per person for et 3-stjernet studio med Mixx Travel.

Søndag 27/5-2018: Agii Apostoli, Kreta, Grækenland. Pris 1.198,- kr. per person for en 3-stjernet lejlighed med Tui.

All inclusive også rekordbilligt
Også rejserne med all inclusive ligger i et rekordbilligt niveau. En uge på et 4-stjernet hotel i Tyrkiet med all inclusive kan fås fra kr. 1.356 fra både Aalborg, Billund og København, mens man skal have cirka 1.500 kr. op ad lommen, hvis man vil nyde all inclusive i Grækenland med afgang fra København og Billund i dagene fra fredag 18. maj til 20. maj.

Og mange af de billigste rejser er i maj, men der er også mulighed for at komme afsted for under kr. 1.200 i juni.

Hvornår stiger priserne igen?
Prisniveauet på afbudsrejser afhænger af vejret, og priserne kan hurtigt ændre sig.

- Hvis det gode majvejr bliver erstattet af køligere vejr og regn, så kan priserne lynhurtigt stige ganske betydeligt. Charterselskaberne opjusterer priserne, hvis vejret ser ud til at skifte. Men vejrudsigten de kommende 8-10 dage viser sol og godt vejr, så jeg tror, at danskerne har udsigt til billige rejser i det meste af maj måned, siger Ole Stouby.

Myndighederne i Alicante har netop indført badeforbud på flere strande i det spanske ferieparadis Costa Blanca. Foto: Pep Morell/AP Ferie - 17. maj. 2018 - kl. 09:23 Dårligt nyt til danske rejsende: Populært ferieparadis lukker strandene

1 af 2 Det er billigt at rejse til Kreta for at spise musaka lige nu.
2 af 2 Hvis du gerne vil have adgang til en pool, så kan det godt være, du skal skifte den danske sommervarme ud med den græske. Foto: Privat
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen