Rejseselskab refunderer rejse efter gruopvækkende hyldest til død søn

Hotelpersonalet havde dekoreret et hotelværelse i anledning af nogle gæsters afdøde søns fødselsdag - det gik helt galt

Den britiske kvinde Karen Baker blev efterladt både rystende og svedende af forbløffelse og gru, efter at personalet på et hotel på Jamaica havde udsmykket et hotelværelse i et misforstået forsøg på at hylde et ægtepars afdøde søn, der mistede livet for fire år siden ved en ulykke kun 22 år gammel,

Karen Baker, der er den afdøde søns gudmor, havde givet personalet lidt penge og bedt dem om at udsmykke hotelværelset med balloner og fødselsdagskage for at overraske sine venner, ægteparret Faye og Andrew Stephens fra London,  der hvert år har en tradition for at hylde og ære deres afdøde søn Alex på hans fødselsdag.

Men kreativiteten og fantasien løb lidt for meget af med hotelpersonalet, der ud af håndklæder og tøj skabte en menneskelignende figur, der oven i købet havde en dåseøl i den ene hånd. Hotelpersonalet placerede fødselsdagskagen på maven af den skræmmende figur. Ved siden af havde de dog på hotelsengen med blomster og blade skrevet: Tillykke med fødelsdagen. Vi savner dig allesammen Alex.

Det skriver flere medier heriblandt BBC, The Sun og Mirror

Det firestjernede hotel Royalton Jamaica Resort, hvor personalet bliev lidt for kreative. (Foto: Royalton Jamaica Resort)
Det firestjernede hotel Royalton Jamaica Resort, hvor personalet bliev lidt for kreative. (Foto: Royalton Jamaica Resort)
 

Til BBC fortæller gudmoren Karen Baker, at hun var fuldstændig forfærdet, da hun så den så den skræmmende figur på sengen. Og hun fjernede den, før ægteparret ankom til deres hotelværelse,

- Hotelpersonalet havde i ægteparrets hotelværelse hentet noget tøj frem fra skabet, som de efterfølgende havde udstoppet med håndklæder for at få det til at ligne et menneske. De placerede oven i købet tårer, der løb ned ad ansigtet på figuren. Og så havde de oven i købet placeret en dåseøl i figurens ene hånd.

- Jeg blev decideret skræmt af synet. Jeg rystede og svedte og ønskede på ingen måde, at mine venner skulle se det, siger Karen Baker og tilføjer:

- Jeg har aldrig nogensinde set noget lignende. Jeg kigger stadig på billederne, og jeg kan næsten ikke fatte, at nogen kan udtænke sådan noget.

Den 22-årige Alex Stephens, der var en talentfuld ung fodboldspiller, døde ved tragisk ulykke i 2014, hvor han ifølge de britiske medier faldt ud fra fjerde sal på en stor bygning i den spanske storby Barcelona.

Ægteparret Faye og Andrew Stephens havde arrangeret rejsen til Jamaica gennem rejseselskabet Tui, og Tui har refunderet hele rejsen til ægteparret på grund af den foruroligende misforståelse.

En talsperson har ifølge BBC sagt følgende: 'Vi undskylder meget til hele Baker-gruppen med henblik på deres oplevelser på Jamaica. Vi følger nu op på sagen med hotellet. Og vi tror, at der er tale om en misforståelse uden nogen intention om at såre andre.

Samtlige personer i Karen Bakers gruppe, heriblandt ægteparret Stephens, fik refunderet deres rejse, der per person kostede 10.850 kroner. Det skete efter, at sagen var blevet omtalt af BBC.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 2 Det firestjernede hotel Royalton Jamaica Resort, hvor personalet bliev lidt for kreative. (Foto: Royalton Jamaica Resort)
2 af 2 
48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere