Sådan rejser de lækre gratis

Frem med stængerne og kavalergangen, piger. Nyt rejsesite skaffer gratis luksusferie, hvis du ser godt nok ud

Verden er fuld af muligheder, hvis du ser lidt godt ud. (Foto: AP/Ashwini Bhatia)
Verden er fuld af muligheder, hvis du ser lidt godt ud. (Foto: AP/Ashwini Bhatia)

- Er du attraktiv, men har ikke pengene til at rejse? Hvad hvis du kunne tage verden rundt, bo på femstjernede hoteller, spise på de fineste restauranter og have det sjov, som rejsende har det - ganske gratis?

Sådan spørger en kvindestemme, når du klikker ind på misstravel.com. Den splinternye rejseside arrangerer dog ikke de gratis rejser for de smukke kvinder, den formidler kontakt mellem babes og rige mænd, der savner selskab på deres ture. Eller kvinder for den sags skyld.

LÆS OGSÅ: Nu skal sikkerhedsfolkene være sexede

- Vi er et mødested for folk, der vil snakke - som en natklub eller en bar, siger sidens stifter, Brandon Wade, til CNN Travel.

- Det er ikke en escortservice, understreger han.

Det kan dog lyde som lidt af en gråzone, hvis man kigger nærmere på siden. Her kan du - som på en ganske almindelig datingside - udfylde felter med, hvad du søger. Valgmulighederne inkluderer 'gensidigt gavnligt arrangement (sugar daddy/sugar baby)' og 'udenomægteskabeligt stævnemøde/diskret affære'.

LÆS OGSÅ: Hotelmanager ville have sexede blondiner

Sidens medlemmer består af to typer: De generøse og de attraktive. De generøse betaler en pæn sum for at få lov at blive medlemmer af misstravel, mens de attraktive bliver medlemmer ganske gratis.

Og alle kan være med: Både mænd og kvinder, homo- og heteroseksuelle må melde sig ind som enten attraktive eller generøse.

LÆS OGSÅ: Verdens 10 mest sexede strande

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere