Camping - fra kikset til cool

Der er ikke meget campinghabit tilbage i det danske sommerland - faktisk er camping en af de mest moderne ferieformer

Det var under opsvinget efter Anden Verdenskrig, campinglivets glæder gik op for danskerne. Dengang var det primitivt og meget folkeligt. (Polfoto)
Det var under opsvinget efter Anden Verdenskrig, campinglivets glæder gik op for danskerne. Dengang var det primitivt og meget folkeligt. (Polfoto)

– Campingferie er ikke, hvad det har været. Fra at have været den eneste ferieform, mange havde råd til tilbage i 1950'erne, hvor danskerne fik bil og ville ud og se sig omkring, udviklede den sig voldsomt op gennem 1970'erne. Campingpladserne fik et kæmpe løft i den periode, forklarer livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager.

– Senere gik camping over til at få et lidt kikset ry som noget med hr. og fru Danmark i campinghabit – et ry, som har holdt ved længe. Men i dag er camping igen blevet en populær ferieform, som er både moderne og tidssvarende, siger Henrik Byager.

Charter har mistet status
Tallene viser da også, at camping som den eneste overnatningsform – ud over hotelovernatninger – er vokset i popularitet de seneste ti år i Danmark, mens det f.eks. er blevet sværere for sommerhusejerne at udleje deres sommerhuse – og lystbådehavnene har kun to tredjedele af de overnattende kunder fra år 2000 tilbage.

LÆS OGSÅ: Børn ville vælge camping

– Selv om vi har fået væsentligt flere penge mellem hænderne, end dengang camping kom på mode i 1950'erne, så er det en ferieform, der består. Jeg tror til dels, det skyldes, at charterferien har mistet status. Pakkeløsningerne taler ganske enkelt ikke så meget til os som tidligere. Så vil vi hellere selv kombinere noget – finde nogle billige flybilletter og et hotel på nettet – eller leje en bungalow på stranden, siger Henrik Byager og forklarer videre:

– Og camping har spillet videre på netop det med det individuelle. Det er ikke en primitiv ferieform længere. I dag kan man jo få mange af de samme ting på en campingplads – og lidt til – som du kan få på et charterhotel: aktiviteter for børnene, pools, vandland, wellness, restauranter og så videre. Plus alt muligt andet. Og der er jo snart ikke det udstyr, man ikke kan få til sin campingvogn.

Kolde øl og Tour de France
– Samtidig foregår det i en tryg og velkendt ramme – vi kan lave tre-retters middage, lægge øllene på køl og se Tour de France. Det kan vi også godt lide. Dertil kommer, at camping er mere aktivt i forhold til den klassiske chartertur, som jo nærmest var defineret ved, at vi skulle være så passive som overhovedet muligt. Det gider vi ikke mere – vi skal have meget mere udbytte af vores ferie, fordi ferie er blevet lig med livskvalitet. Der ligger også det i det, at danskerne elsker kolonihave- og nabokulturen – og det er camping en udløber af. Man får en lille en med naboen og er meget social, forklarer Henrik Byager.

LÆS OGSÅ: Finanskrisen gør os til campister

– Og det har igen en stor appel til især børnefamilierne – børnene finder nemt nogen at lege med, og så kan forældrene selv slappe af. Det er blevet ekstremt vigtigt for os, at kernen i ferien fungerer.

– Jeg tror, at camping fortsat vil have et stort publikum – og dermed vil produktudviklingen på området også fortsætte – og det vil igen tiltrække endnu flere nye campister, spår Henrik Byager.

1 af 2 Nu har campingvognene fuldt udstyrede køkkener med køleskabe og fryser –og selvfølgelig tv med satellitmodtager. Men det er stadig kolonihave- og nabokulturen, der trækker ud på campingpladserne. (Foto: Johan Mikkelsen)
2 af 2 Det var under opsvinget efter Anden Verdenskrig, campinglivets glæder gik op for danskerne. Dengang var det primitivt og meget folkeligt. (Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer