Vi har tidligere skrevet om, hvordan du ville kunne erhverve dig den norskbyggede superyacht, PJ World Yacht, hvis du vandt 117 millioner kroner i onsdagens Lotto.
Nu er puljen forhøjet til 123 millioner kroner. Men selv om du i morgen skulle blive den mest svineheldige dansker af alle, så kommer du ikke i nærheden af at kunne købe Sovereign-superyachten fra Gray Design.
LÆS OGSÅ: Dansk superyacht med dansk lyd
Den koster nemlig svimlende 733 millioner kroner, hvilket gør, at der ikke er ret mange herhjemme, der overhovedet har råd til udbetalingen.
Gray Design har i dette tilfælde ladet sig inspirere af limousine-biler. Og en sådan er der naturligvis også plads til på yachten.
- Vi tænkte på, hvem der var den typiske person om bord på en af disse yachter og spurgte: 'Hvordan rejser de på land?' Well, i limousine, lyder det fra direktør i Gray Design, Edouard Gray.
LÆS OGSÅ: Yacht inspireret af tropiske fisk
Den matchende specialdesignede bil er et tilkøb, men uanset om den nye ejer ønsker en sådan eller ej, vil der være nok garageplads om bord på yachten tilat medbringe et par biler. Og naturligvis er der også plads til jetski og andet legetøj.
Produktionen vil gå i gang i de kommende måneder. Nu skal der så tales med forhåndskøbere, så særlige ønsker kan skræddersys allerede fra begyndelsen.
LÆS OGSÅ: Se de kongeliges superyachter
Blandt andet overvejes det at installere en golf-green med rigtigt græs - et område der ligeledes kan bruges til legeområde for køberens eventuelle hund.
Naturligvis er der både pool, helikopterlandingsplads, biograf, træningsrum, natklub og bibliotek. Og de ti gæstesuiter vil være designet af Armani.
LÆS OGSÅ: Hele Monaco på en yacht
Og så er kæmpen lynhurtig. Den kan sejle med op til 30 knob, hvilket gør den til den hurtigste 100-meter yacht nogensinde, lyder det fra Gray Design.
Se meget mere af yachten i videoen i artiklens top.