Antallet af hjemmesider, der finder frem til de billigste flybilletter og giver rabatter til hoteller og billeje er mange.
'Og det er alt sammen meget godt. Men hvor får jeg rabat på rumrejsen?,' spørger du nok.
LÆS OGSÅ: Russerne vil bygge hotel i rummet
Det kan vi heldigvis svare på her på ferieredaktionen. For Space.Travel er skabt til at fylde et tomrum i den hastigt ekspanderende industri, der tilbyder kunderne en tur ud af jordens atmosfære.
TV: Se Bransons turist-rumskib i aktion
- Efter rumrejser bliver en rutine, så har det ydre rum brug for en destinationshjemmeside, lige som enhver anden rejsedestination, siger Kenneth Schweitzer, stifter af Space.Travel.
Et medlemsskab koster 99 dollar om året, og det giver foruden rabatter til rumrelaterede rejser og udstillinger også adgang til anmeldelser af brugernes oplevelser.
LÆS OGSÅ: Rumturisme stadig tættere på
Det kan blandt andet være besøg på et space center, et museum, en space camp eller at have oplevet vægtløshed i for eksempel et fly.
- Når folk tænker på rumturisme, forestiller de sig i første omgang rejser til det ydre rum. Men millioner af mennesker besøger hvert år en attraktion eller et museum med rumtema. Space.Travel er et sted, hvor alle disse fantastiske oplevelser kan deles.
Du kan naturligvis finde en liste over udbydere af rumrejser samt udbydere af rumrejseforsikringer.
LÆS OGSÅ: Her er verdens første rumhavn