En stavefejl på flybilletten kan koste kassen

Vær omhyggelig når du bestiller flybilletter online. Et udeladt mellemnavn kan betyde, at du ikke kommer med flyet

Det kræver fuld koncentration at bestille flybilletter på nettet. For bordet fanger som regel. (Foto: Colourbox.com)
Det kræver fuld koncentration at bestille flybilletter på nettet. For bordet fanger som regel. (Foto: Colourbox.com)

De allerfleste danskere, som er gamle nok til at have et kreditkort, er som regel også i stand til at stave deres eget navn. Men tastefejl er naturligvis hændelige, ligesom der kan opstå problemer, når du ikke kan huske om hende Mathilde nu også staves med et h, eller om der er umlaut i Philip van der Büttenschweiner.

Men de besværligheder er mange fly- og rejseselskaber aldeles ligeglade med. For nye regler kræver, at ens navn er det samme på flybilletten som i ens pas. Og har du først bestilt flybilletter til dig selv og vennerne, og navnene på billetterne ikke er fuldstændig identiske med dem i passene, så risikerer du i værste fald ikke at komme med flyet.

Dog kan man som hovedregel nøjes med at skrive for- og efternavn. Mere er der som regel heller ikke plads til på flyselskabernes boardingkort..

LÆS OGSÅ: Mellemlandinger kan blive dyre

- Opdager man fejlen i tide, kan man som regel få den rettet. Men visse flyselskaber tager sig betalt for det. Normalt er der tale om 50 euro, men der er eksempler på, at et lavprisselskab tager 800 kr. for at ændre navnet 'Olav' til 'Olaf'.

- Andre ruteflyselskaber kræver en helt ny billet, hvis flere end tre bogstaver er forkerte, fortæller Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

LÆS OGSÅ: Find den billigste flybillet med ny gebyrberegner

Charterarrangørerne er noget mere generøse over for de gæster, som skriver forkert. Som regel kan man ringe op til nogle dage før flyafgang og kvit og frit få lavet smårettelser i navne.

– Er der tale om at udskifte navnet på sin rejsefælle eller større rettelser, kan arrangøren tage 200 kr. for rettelserne. Beløbet bygger på det merarbejde og den merudgift, som rejsearrangøren har ved at rette og udstede nye rejsebeviser, siger Torben Andersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen