Her er de bedste rejseapplikationer til mobilen

Se kæmpe liste over mere eller mindre uundværlige mobilapplikationer til din næste rejse

Tre piger der lige har fundet det helt rigtige hotel ... (Foto: Colourbox.com)
Tre piger der lige har fundet det helt rigtige hotel ... (Foto: Colourbox.com)

Der udbydes stadig flere rejseapplikationer til Android- og iPhones. Måske bruger du nogle, måske mange, eller kanske du aldrig har givet dig i kast med dem.

Men fælles for dem er, at de alle er designet til at gøre din rejse en lille smule smartere. Hvad enten du skal ombooke et fly, finde en restaurant eller bare organisere dine mobilbilleder efter turen.

Her finder du en ganske omfattende list over apps, der forhåbentlig gør din rejse en lille smule lettere eller sjovere.

Finde et fly
Kayak til mobilen fungerer ligesom sitet. Du skriver bare, hvor du skal til og hvornår, og så spytter den tilbud ud ganske som du kender det fra Momondo, tgt eller Expedia.

Gratis.

Få overblik over rejsedokumenterne
TripIt
samler flynumre, gateinformation og eventuelle loyalitetsfordele hos flyselskabet. Du sender bare bekræftelsesmailen fra flyselskabet til TripIt, og så har du altid al information lige ved hånden.

Gratis (udvidet app koster penge)

For den der flyver ofte
FlightTrack Pro gemmer som TripIt dine flyvninger og holder styr på eventuelle forsinkelser. Den oplyser også om gateændringer og vejrforhold i 5.000 lufthavne og 1.400 flyselskaber verden over. Hvis dit fly er forsinket eller aflyst, så er det let at søge efter alternative ruter, når du står enten i lufthavnen eller sidder i et andet fly, hvor der er adgang til flyselskabernes rutenet.

Koster ca. 25 kroner.

Slå tid ihjel på flyveturen
Giv den som flyveleder med Air Control Lite og undgå ulykker ved at guide jetfly, små propelmaskiner og helikoptere ned på landingsbanen. Sværhedsgraden stiger undervejs, og det kan sagtens give sved på panden at tænke på, hvordan det så er at sidde i et rigtigt kontroltårn.

Demoen gratis. (Det fulde spil koster ca. 11 kroner)

Overnatning
Millioner af brugere har afsagt dom over hoteller, restauranter og attraktioner over hele kloden. Men mens TripAdvisor.com kan være ganske uoverskuelig, er det ikke tilfældet for mobilapplikationen, der er anderledes enkel. Du sætter bare filteret efter pris eller område. Og sov så sødt.

Gratis

Bo billigt
Hvis det er vigtigere for at dig at bo billigt end at bo det rette sted, så er Priceline Hotel Negotiator uundværlig. Du indtaster det foretrukne antal hotelstjerner og en foretrukken pris, så dukker der (forhåbentlig) et værelse op, som opfylder dine kriterier (samtidig med at du kan se nylige bud fra andre brugere i området). Applikationen bruger GPS.

Gratis

Book hotel nemt
Hotels.com givder dig mulighed for at vælge mellem mere end 130.000 hoteller verden over og få adgang til mere end to millioner brugeranmeldelser. Du kan ligeledes få tilsendt Last Minute-tilbud.

Gratis

Tips til turen
Det flyvende personale i vores hjemlige flyselskab giver unikke tips til destinationer over hele verden. Apple har kåret SAS Crew Guide som App of the Week, da det er den mest populære rejseapplikation på iTunes.

Første guide var til New York og næste måned følger en guide til Skandinavien. Aktiviteter, restauranter og butikker.

Gratis

Til de planløse
Goby
finder events og aktiviterer i nærheden. Koncerter, markeder og teatre. De vises med fotos på et kort.

Gratis

Find det rette krydstogtskib
Vælg blandt 20 rederier med iCruise, der med en af de største databaser i genren gør det overskueligt at vælge cruise. Detaljerede oversigter over skibene og billeder. Hvordan man finder kajen på afgangsdagen osv. Vær opmærksom på, at applikationen er afhængig af Wi-Fi, der typisk koster penge ombord på skibet.

Gratis
Kun til iPhone/iPad.

Læg budget på skibet
Det er let at miste overblikket over de daglige udgifter på et krydstogt. Ved at indtaste udgifter til drikkepenge, udflugter og drinks i Cruise Card Control, undgår du en grim overraskelse, når regningen skal betales.

Koster cirka 5 kroner. Kun til iPhone/iPad

Hold tidsplanen på krydstogtet
Der er så mange aktiviteter på de store skibe, at det kan virke overvældende. Med Ship Mate kan du som en anden Clark Griswold lægge et dagligt skema for hele familien. Applikationen er kompatibel med Carnival, Royal Caribbean, Norwegian, Princess, Celebrity, Holland America, Costa, MSC cruises og Disney Cruises.

Koster cirka 11 kroner.

Gør som de lokale
Med Howcast kan du overalt få en videodemonstration af, hvordan man prajer en taxi i New York til den rette etikette ved nøgenbadning i Italien, så du undgår at blamere dig. Med andre ord: Helt uundværlig.

Gratis

Bilferie
Hvis uheldet er ude på bilferien, kan du bruge Rødt Kort-ordningen. Hvis du har en smartphone og en kaskoforsikring på bilen kan du sende en anmeldelse fra skadesstedet direkte til SOS Internationals alarmcentral. Foruden dine forsikringsoplysninger sendes også mobiltelefonens GPS-position.Når anmeldelsen er sendt, får den uheldsramte i løbet af få øjeblikke en besked tilbage fra SOS om, hvornår hjælpen forventes at være fremme.

Rødt Kort mobilapplikation kan hentes på SOS' hjemmeside eller ved at sende en SMS med teksten RØDTKORT til 1272 (alm. sms takst) og modtage linket til iTunes og Android Market.

Gratis

Byferie
Naturligvis har også rejsegiganten Lonely Planet en applikation. City Guides er som navnet antyder en guide til mere end 75 byer over hele verden. Alt fra hvordan man får et buskort til afgangstider for færgen til Alcatraz.

Koster cirka fem kroner per by.

Til småbørnsfamilien
De mindste kræver mest bagage. Baby Pack & Go giver dig en liste over de ting, du skal huske. Og du kan skræddersy den til hvert barn. Den kan også sende små remindere, så rejsen ikke ødelægger for mange rutiner. Frokosttid, lur osv.

Koster cirka fem kroner.

Malebog
Undgå farvekridt over det hele med Dora the Explorer Coloring Adventures for børn i alderen 2-6. En malebog med fem scener.

Cirka 25 kroner. Kun til iPad

Ædelse
Med Urbanspoon bliver det en leg at finde en restaurant med kategorier som køkken, område og prisleje. Opfrisk søgningen med et rystetur og læs anmeldernes dom.

Gratis

Reserver et bord
Med OpenTable kan du bestille bord uden et opkald til mere end 15.000 restauranter i USA, Canada, England og Mexico.

Gratis

Vinguide
Der er mere end én million flasker i databasen, og Cor.kz kan dermed betragtes som en lomme-sommelier. Søg efter region eller drue eller scan stregkoden fra en flaske for at læse vineksperters dom.

Koster cirka 20 kroner

Ekspert-restaurantguiden
Et problem ved bloggingkulturen er, at rigtig mange ikke aner, hvad de taler om. Derfor benytter Local Eats sig udelukkende af professionelle madskribenter og kritikere, der ved, hvad de taler om. Desværre gælder applikationen kun i USA.

Koster cirka fem kroner.

Oversættelse
iTranslate
oversætter grundlæggende sætninger fra et sprog til et andet. 52 sprog i alt. Applikationen kræver netadgang.

Gratis

Shopping
Køb sko, bh'er og bukser i den rette størrelse med Convert Clothes. Du taster din egen størrelse, og lynhurtigt kan du se, hvad det svarer til i England, USA eller Japan.

Gratis
Kun til iPhone/iPad

Billeder
Rigtig mange benytter sig allerede af Hipstamatic-applikationen, der er baseret på et kamera fra 1982 af samme navn. Det giver dine billeder et lækkert retroskær.

Koster cirka 11 kroner.
Kun til iPhone.

Det store vue
Hvis sceneriet bare er for storslået til at kunne være i en enkelt billedramme, så kan du med 360 Panorama flette op til 16 skud sammen i en 360-graders vinkel.

Kun til iPhone/iPad
Koster cirka 11 kroner.

Organiser billederne
Med Photobucket kan du sortere dine billeder allerede på vejen hjem. Drag and drop dem i forskellige foldere eller søg på nøgleord.

Gratis

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere