Hele 50.000 solpaneler er taget i brug for at levere strøm til en ny højhastighedsforbindelse mellem Paris og Amsterdam.
Ikke under hele togets rejse forstås, men under den knap 3,4 kilometer lange tunneltur nær Antwerpen, som togene kører igennem med 300 km/t.
Solpanelerne, der er bygget af belgiske Enfinity og dækker et område svarende til otte fodboldbaner, leverer ikke blot strøm til togene, men også til Antwerpens borgere.
De vil generere omkring 3,300 MWh per år, hvilket udgør elforbruget for cirka 950 familier.
Solpanelerne forventes således at spare kloden for 47,3 millioner tons CO2 over de næste tyve år.
I USA arbejder man netop nu på at få et soldrevet højhastighedstog mellem Tucson og Phoenix i Arizona, mens man i Italien og Frankrig med EU-støtte vil tage solpaneler i brug, der dog kun genererer strøm nok til togets airconditionanlæg.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.