Kung fu-stewardesser

Flyselskab har sendt sit kabinepersonale i kampsportstræning

Kvindeligt kabinerpersonale under kampsportstræning. (Foto: All Over)
Kvindeligt kabinerpersonale under kampsportstræning. (Foto: All Over)

De er søde, kønne og dygtige. Men somme tider er det bare ikke lige let at være stewardesse. For eksempel når mandlige passagerer kommer med upassende bemærkninger eller tillader sig at gramse disse luftens helte på bagdelen eller det, der er endnu værre.

Derfor har et flyselskab fra Hong Kong besluttet sig for at oplære kabinepersonalet i den ædle kung fu-kunst.

Og selv om det mest af alt lyder som enhver asiatisk nørds beskidte drøm med stewardesseklædte piger, der sparker mænd ned, så har træningen vist sig virksom senest under en flyvning fra Beijing til Hong Kong.

LÆS OGSÅ: Sådan driver du stewardessen til vanvid

- En af passagerne blev syg, men han var formentlig fuld og følte sig dårlig. Stewardessen tog sig af ham, og hun opdagede, at den hårde træning gjorde hende i stand til at flytte rundt på ham, selv om fyren var ret tung, siger kollega Eva Chan til South China Morning Post.

- Sædvanligvis kan en kvindelig stewardesse ikke tage sig af en fed fyr. Særligt ikke hvis han er fuld. Men på grund af træningen gik det ganske let.

Ligeledes instrueres de i Wing Tsun, der kan udføres på meget lidt plads. Og som den 22-årige stewardesse, Lumpy Tang, siger til avisen, så er det 'godt, fordi det går hurtigt, og fordi man aldrig lige ved, hvad der kommer til at ske ombord på et fly'.

1 af 3 Opfør dig ordentligt næste gang du flyver. (Foto: All Over)
2 af 3 Kamptræning på meget lidt plads. En nødvendighed når man er i en flykabine. (Foto: All Over)
3 af 3 Kvindeligt kabinerpersonale under kampsportstræning. (Foto: All Over)
0 kommentarer
Vis kommentarer