Nu er hotelsøgningen blevet smartere

Ny rejsesøgemaskine gør det lettere at finde det helt rigtige hotel til den helt rigtige pris

Hotel- og ferielehlighedsejere i Rom er blandt de, der har taget theZouk .com til sig. Her er det Tiberen i forgrunden og Peterskirken i baggrunden. (Foto: Colourbox.com)
Hotel- og ferielehlighedsejere i Rom er blandt de, der har taget theZouk .com til sig. Her er det Tiberen i forgrunden og Peterskirken i baggrunden. (Foto: Colourbox.com)

Nu er det blevet lidt lettere at finde det helt rigtige hotel. Rejsehjemmesiden theZouk.com er således et alternativ til de eksisterende sites, hvor man umiddelbart efter søgningen modtager én lang liste over overnatningssteder, der matcher søgekriterierne og derefter skal beslutte sig nu og her.

I stedet registrerer den rejsende sig og anfører sine personlige ønsker for hotellet og afventer så respons fra de hoteller, der lever op til kravene.

Skræddersyede tilbud fra hotellerne dukker derefter op i den rejsendes indbakke, hvormed man kan tale om en omvendt budgivning, hvor leverandøren og ikke kunden er den aktive part.

LÆS OGSÅ: Find den billigste flybillet med ny gebyrberegner

Fra leverandørens side betales udelukkende for gennemførte bookninger - et fast beløb på otte euro uanset antal nætter og personer, hvilket gør det ganske attraktivt for udbyderne.

Særligt godt i Rom, Venedig og Prag
Thezouk.com
har været online i lidt over et år, og på nuværende tidspunkt er mere end 120.000 hoteller, B&B, lejligheder og kroer tilmeldt systemet.

- Det har været baseret på mere eller mindre frivillig arbejdskraft. Og med et næsten ikke eksisterende markedsføringsbudget har det været en fantastisk oplevelse at se, at så mange hoteller og rejsende benytter hjemmesiden, som tilfældet er, siger Ole Brandt fra theZouk Team til ekstrabladet.dk/ferie.

Han fortæller, at særlig byer som Rom og Venedig, Prag og Dubrovnik har taget sitet til sig. Og rejsende, der vælger disse byer, har fået op mod 25 tilbud smidt i indbakken.

I Skandinavien går det omvendt knap så hurtigt.

- Men de har måske kunder nok, funderer Ole Brandt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere