Luften i flyet gør dig ikke syg

Det gør derimod din hostende sidemand. Læs hvordan du minimerer risikoen for at blive syg i flyet

Der er sjovere måder at tilbringe ferien end sådan her. Læs hvordan du kan undgå det. (Foto: Colourbox.com)
Der er sjovere måder at tilbringe ferien end sådan her. Læs hvordan du kan undgå det. (Foto: Colourbox.com)

Rigtig mange flyrejsende frygter, at den cirkulerende luft i kabinen gør dem syge.

Og rigtig mange har rent faktisk oplevet, at pådrage sig både det ene og det andet efter en flyvetur.

Men luften i kabinen er ikke værre end den, du støder på i en hvilken som helst kontorbygning, skriver MSNBC.

- Luften i flyet er ikke så slem, som mange mennesker forestiller sig. På en rejse er det mere sandsynligt, at du bliver syg af det, du spiser eller de ting, du berører, siger Charles Gerba, specialist i mikrobiologi ved universitetet i Tucson, Arizona.

Drik masser af vand
- Mange passagerer tror fejlagtigt, at den kabineluft, de forlod lufthavnen med, er den samme luft, de skal bruge resten af turen. Det er ikke sandt, tilføjer Bret Jensen fra Boeing.

- Den gennemsnitlige luftfugtighed ombord på et aluminiumsfly er lav - omkring seks procent - og folk dehydrerer på lange flyveture, hvis de ikke drikker vand regelmæssigt. Det kan få folk til at føle sig anderledes, end da de boardede flyet, vurderer Bret Jensen over for rejsesitet.

LÆS OGSÅ: Se frisk og lækker ud på flyveturen

50 procent af luften genbruges dog. Men det skal man altså ikke lade sig skræmme af. Det blandes med luft udefra, der varmes op af flyets motorer.

Luften presses så igennem HEPA-filtre, der steriliserer den, før den igen sendes ind i kabinen.

Mikroorganismer overalt
Når du så alligevel bliver syg i flyet skyldes det andre faktorer. Når nogen hoster eller nyser flyver et sted mellem 20.000 og 30.000 partikler omkring en meter væk og sætter sig på overflader. Og disse mikroorganismer kan leve op til et døgn.

Så tænk over, hvad du rører ved.

Der er altid en risiko forbundet med at røre ved ting som flyets toiletæder, sæbeboksen, armlæn og i særdeleshed det lille bord foran dig.

Glem ikke resten af rejsen
- Det er overflader, som alle rører ved, og du har ingen ide om, hvorvidt en person er forkølet, og så går ned igennem midtergangen og rører ved sæder og armlæn imens, siger rejsehelbredsekspert, Mark Gendreau, til MSNBC.

- Vi finder en masse influenza og kolde bakterier på bordene. Og der er ingen regler om, at flyselskaberne skal rengøre disse mellem flyveturene, tilføjer Charles Gerba.

Men det er langt fra sikkert, at du har fået sygdommen i flyet. For under hele rejsen er du i kontakt med bakteriefyldte overflader. Når du betaler taxichaufføren på vej til lufthavnen, når du hæver penge i en automat, når du går gennem sikkerhedstjekket, når du køber kaffe ...