Kabinepersonale smider tøjet

Kvindelige medlemmer af Ryanairs kabinepersonale smider kludene for at samle penge ind til velgørenhed

Igen i år smider de kvindelige ansatte fra Ryanair klunset for at støtte handicappede børn (Foto; Presse)
Igen i år smider de kvindelige ansatte fra Ryanair klunset for at støtte handicappede børn (Foto; Presse)

Det irske lavprisselskab har lanceret deres kalender for 2010. Her optræder firmaets ansatte som modeller til fordel for velgørenhed. Man håber at kunne samle i omegnen af en million kroner sammen til fordel for Fonden 'KIDS', som hjælper handicappede børn og deres familier i hele England.

Sexualisering af flyindustrien
Det er tredie år, at Ryanair laver kalenderen, som sidste år fik parlamentsmedlem Mary Honeyball til at beskylde firmaet for at sexualisere flyindustrien.

- Ryanair har igen lagt sig på ryggen. I et desperat forsøg på at skabe profit, har man stylet sine mest sexede medarbejdere i en fræk kalender. Sådan en kuriøs form for marketing vil helt sikkert afskrække folk, som er interesseret i en seriøs karriere indenfor luftfart. Resultatet vil være at hele branchen kommer i miskredit, sagde hun til telegrapf.co.uk

'Anti-sjov'
Flyselskabets administrerende direktør, Michael O’Leary, bekræfter, at han allerede har købt de første 100 eksemplarer af kalenderen, og blandt andet sendt en til Mary Honeyball, som han har stemplet som 'anti-sjov'.

Ifølge en talsmand for Ryanair ansøgte over 800 af firmaets 4000 kabineansatte om at være med i kalenderen, som man kan købe, for cirka 100 kroner, ombord på et af firmates fly eller på deres hjemmeside www.ryanair.com.

1 af 2 Man kan blandt andet købe kalenderen på flyselskabets hjemmeside (Foto; Presse)
2 af 2 Igen i år smider de kvindelige ansatte fra Ryanair klunset for at støtte handicappede børn (Foto; Presse)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere