Forbrugerrådet: Drop de kendte flyselskaber

Det er ikke kun hos de små ukendte flyselskaber, du kan komme galt afsted, hvis selskabet går konkurs. Se her, hvor du skal passe på

Norwegian og flere andre store kendte flyselskaber er ikke medlemmer af Rejsegarantifonden, og du er derfor ikke sikret, hvis selskabet går konkurs, når du har betalt for dine billetter. (Foto: Norwegian)
Norwegian og flere andre store kendte flyselskaber er ikke medlemmer af Rejsegarantifonden, og du er derfor ikke sikret, hvis selskabet går konkurs, når du har betalt for dine billetter. (Foto: Norwegian)

Tusindvis af danskere fik tidligere på året en lang næse, da selskabet Spanair krakkede, og dyrt indkøbte flybilletter pludselig ikke var det papir værd, de var trykt på. Forbrugerrådet opfordrer nu til kun at købe flybilletter hos selskaber, der er medlem af Rejsegarantifonden.

Sommerferien nærmer sig og mange tusinde danskere vil de kommende måneder gå ombord på et fly for at slappe af under andre himmelstrøg.

Mange danskere køber flybilletter i god tid for at få billige billetter. Men hvis flyselskabet ikke er medlem af Rejsegarantifonden, risikerer du ikke at kunne få dine penge tilbage, hvis selskabet går konkurs, inden du skal af sted. Det skriver Forbrugerrådets blad Tænk i dag.

Se også: Er konkursforsikringen nødvendig?

Flere konkurser kan være på vej
Den kedelige oplevelse ramte – ifølge Dansk Rejsebureau Forening – mere end 10.000 forbrugere tidligere på året, da selskabet Spanair krakkede. Forbrugerrådet opfordrer derfor nu rejselystne danskere til helt at droppe at købe flyrejser hos de omkring 40 flyselskaber, der ikke er medlem af fonden. Og samtidig anbefaler rådet, at man som kunde vælger en såkaldt konkursdækning, når man køber flybillet. Den koster cirka 20 kroner oveni rejsens pris.

Se også: Krisen gør ferien dyrere

- Rigtig mange køber flyrejser i god tid for at spare penge, men risikerer at have brugt mange tusinde kroner på ubrugelige billetter. To selskaber er allerede krakket i år, og som den økonomiske situation ser ud, kan flere være på vej. Derfor opfordrer vi nu forbrugerne til kun at handle hos de flyselskaber, hvor du kan få dine penge tilbage i tilfælde af konkurser - altså de selskaber, der er medlem af Rejsegarantifonden, siger Mads Mølgaard Bräuner fra Forbrugerrådet.

Nogle af de allermest populære flyselskaber som Norwegian, easyJet, Air Berlin og Ryan Air er ikke medlemmer af Rejsegarantifonden.

På Rejsegarantifondens hjemmeside finder du en liste over de flyselskaber, der er medlem af fonden.

Tjek selv her, om din rejseudbyder er dækket ved konkurs

Forbrugerrådet arbejder i øjeblikket på at få gjort konkursdækning obligatorisk på afgange fra danske lufthavne.

Læs her, hvordan du sikrer dig mod at blive sorteper, hvis dit flyselskabet går konkurs

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere